Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

torsdag den 31. januar 2013

En dukke med minder

Jeg er gået i gang med endnu en dukke med bevægeligt hoved. Jeg skal på min uddannelse arbejde med begrebet "minder" og tænkte at jeg jo også skal have en dukke og arbejde med. Det er jo en dukkeuddannelse!

Alle de ting jeg bruger til dukken har minder tilknyttet. Jeg ved ikke om det giver mening endnu, men jeg tænkte at det var et sted at starte. Hovedet er lavet af en rest dukkeler jeg havde liggende fra nogle tidligere dukker. Pindene er også fra lageret. Jeg har prøvet at modellere et ansigt der både kan være ungt og gammelt. Jeg tænker nemlig at når minder er grundstenen - så er det en fordel at dukken kan begge dele.




Kjolen er syet af stof vi brugte da vi producerede Jeppe på Bjerget. Nu skal jeg lige i gemmerne og se hvad jeg har af bånd og så videre.




Styresystemet i ryggen er ret simpelt. Det er er rør med en pind i. I pinden sættes en lille skrue som dukkeføreren med tommelfingeren kan styre hovedet med. Udførlig opskrift finden i bogen "Jytte Abildstøms Dukketeater" som er en fin lille make-it-easy bog.






- Posted from my iPhone

torsdag den 17. januar 2013

Billeder fra logbøgerne

Et af de faste elementer på dukke og animationsuddannelsen er vores fernisering af logbøger. Der har man tid til i ro og mag at gå rundt o se hvad de andre har af tanker og processer. Det er spændende at se hvordan og hvor forskelligt vi vælger at dokumentere vores vej i gennem uddannelsen. Nogen bruger ord - nogen bruger billeder - og nogen bruger tegninger. Når man sidder og bladre i en logbog, kan man fornemme processen og måske forstå de handlemåder der kommer frem i et uddannelsesforløb - men mest af alt er de jo også smukke, kloge og personlige. Her er et lille udsnit af nogen af de bøger jeg fandt spændende i forbindelse med mit forløb!



Vi arbejder med med læringstræk - og den læringslinje man følger. På den måde at forstå at vi selv vælger hvilken vej der giver størst mening i forbindelse med den uddannelse vi ønsker at tage. Holdet er jo fyldt af forskellige fagligheder og udtryk. Derfor giver det god mening at blive mindet som "min linje" ...


I forbindelse med improvisationsarbejdet Præsenterede Niels Haakon denne model - når vi bevæger os fra det der giver bevidsthed til der det giver mening - arbejdet med impro er nemlig begge dele.




Rigtig fine tegninger om korpsforlængelse eller kropsudbyggelse. Hvor stopper vores krop og hvor begynder dukken - og er det noget man kan arbejde med på en scene? Hvad siger publikum til en forestilling der handler om "det her er min krop og her slutter den - det her er min dukke og her begynder den" ... ?



Katrine Nielsen arbejdede i sin solo etude med kropsforlængelse og skabte et fint øjeblik, hvor hun dansede med 8 meter lange rør - det var meget fint. Hun stod i sin smukke spanskinspirerede kjole, højehæle og samarbejdede med materialet.



Dette er min tegning af Mie Brandt i hendes solo etude. Hun havde lavet en sjov etude der mennesker på vej. Vi kom i reflekterende team - og jeg arbejdede som hendes poet og valgte der at tegne til hende.


I forbindelse med vores juleforestilling skal vi bruge nogle maskiner der kan alt muligt - rettet krøllede hanke på kræmmerhuse ud og så videre ... herer inspirationsbilledet jeg sendte til Mathias.





Min solo etude kunstner er Suzanne Brøgger og jeg har fortalt om hende til gud og hver mand. Åbenbart var der nogen der havde skrevet mine anbefalinger ned --- det er dejligt.














Igen og igen taler vi om nærvær i scenekunsten - hvordan kommer helt der ind hvor det kan mærkes? Hvor er det egentlig henne? Og er det det scenekunst skal?




Gør det du siger - tal ikke kun om det. Der giver så god mening for mig, da jeg jo er meget praksis orienteret ... jeg arbejder bare bedst med hænderne!