Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

onsdag den 30. juli 2014

Dukkeproduktionen er gået i gang

Selvom det er midt om sommeren, så tænker vi laaaangt frem - og derfor er vi allerede nu gået i gang med Teatergruppen Talent-1's næste store dukketeaterforestilling. Forstillingen starter prøver i januar 2015 - og har premiere i marts 2015 - og ja, det er langt ude i fremtiden, men hvis tingene skal nå at være klar, så er det nu vi skal begynde. Og det selvom der er to hele forestillinger på programmet inden vi starter op på denne her forestilling.

Hvad der er for en forestilling venter vi lidt med at offentliggøre - der kommer sæsonprogram til oktober, og der vil der som sædvanlig være masser af gode overraskelser. Og en ting er sikker - der bliver dukketeater.

Nyd lige disse dukkehoveder - natural - inden de bliver malet og så videre ... der der noget smukt ved det rene materiale ...

Der er også lavet hænder til hele holdet - og det drejer sig om ikke mindre en 14 dukker til denne forestilling - det er en KÆMPE produktion i vores målestok! Da vi spillede Aladdin havde vi seks dukker med - og det var noget af en opgave at få dem klar. Der havde vi et tidspres, da vi måtte ændre planer hen over sommeren. Så seks dukker blev produceret på seks uger - det er vildt (siger det bare) - så det er erfaringen der har fortalt os at starte allerede nu med de 14 dukker, som skal være klar til januar 2015!

Følg med på www.talent-1.dk ...