Endnu mere og mere kostume - med mig

Så er jeg selv hoppet i kostumet til "Jeppe på Bjerget" - ih hvor flot!

Der er stadig billetter på www.talent-1.dk

Endnu mere kostume - nu med maske!

Så blev det Tina Nedergaards tur til at hoppe i kostumet og stille op til fotosession:

Ekstra opgave

Min studieveninde Katrine havde lavet en lille ekstra opgave til os alle sammen, mens vi huserede i Odsherred. Hun havde taget en masse dejlige bygge ting med - og så var det ellers bare at gå i gang. Som hun sagde: Jeg vil gerne se et Babelstårn skyde op i løbet af weekenden.

Der var lavet nogen få regler:

Man skal bygge op af.

Man må gerne ændre i komnstruktionen hvis det hjælper en med at bygge op af.

Hvis tårnet vælter skal man bygge videre op af. 

Selvfølgelig startede lærerteamet, Hans Hartvig og Vibeke Wrede! Her er nogen procesbilleder. Det var henrivende sjovt at bygge videre.

Dukketeater fremtid

Havde en spændende snak omkring dukke og animationsteatrets fremtid. Det hele bunder i at Sebastian Klein fortæller at DR en gang lavede verdens bedste børnefjensyn, men nu har de tabt deres unge seere til dårlige og billige animationsfilm på Ramasjang. 

Jeg oplever at teatret er på vej den modsatte vej. Det har lige været børneteaterfestivalsweekend, og jeg synes at niveauer bliver højere og højere år for år. De forestillinger jeg så der brugte dukker legede med udtrykket og fortælleformen. Der er masser af muligheder og ting man kan prøve af for selv de mindste børn.

Et af mine favoritteatre Teater My har lige vundet årets Reumert, ganske velfortjent med forestillingen "Små Skridt" - og i takketale sagde de noget helt uforglemmeligt: Jeg håber at børnene starter hos mig og forsætter hos jer som faste teatergængere.

Med det niveau og den hitte-på-som-hed som der bliver vist i disse dage, så kan det godt være at vi ikke laver verdens bedste børnefjernsyn mere, men så laver vi verdens bedste børneteater. Vil di lege med os, Sebastian?

Flere kostumer

Igen må jeg lige dele nogen billeder. Her er det Kia Ambus - vores nye dejlig teaterveninde - som er hoppet i kostumet. Kia spiller Fru direktør Mortensen i vores Jeppe-forestilling. Kom og se os alle sammen ... vi lover at alle kostumer er færdige!

Kostumeprøve

Bliver lige nød til at dele disse billeder med jer. Det er de første kostumeprøve-billeder fra vores "Jeppe på Bjerget". Det er Mie Laurine Folman der står model. Her er hun kro-mutter! Kostumet er lavet af Mathias August Borg. Kom og se os på slap line: www.talent-1.dk

H.g.

Så er teaterfestivalen gået i gang og der er rigtig meget der skal ses. Vi startede ud med at se Trickters vandre installation "H.g." - jeg er ikke helt enig at kalde det "teater"... men derved ikke sagt at det ikke var godt. For hele setup'et var utroligt gennemført og flot lavet.

Jeg har arbejdet rigtig meget med vandreforestillinger og teater der spiller for mere end en sans. Og det er tydeligt at det er den vej teatret gerne vil, men jeg skal være helt ærlig og sige at de ikke formår at skabe et rum jeg er tryg i og føler at jeg har lyst til at udforske på egen hånd. Jeg er en blot en tilskuer der fortælles en historie i en scenograferet ramme. 

Der hvor Teatre de los Sentidos arbejder meget med det behagelige i oplevelsen og at arbejde med det ubehagelige på en behagelig måde, så man skridt for skridt føre ind og føler sig i nærmeste udviklingszone - spiller Trickter på helt andre indgangsvinkler.

Jeg er netop en gæst, der ikke må røre ved noget.

Alt er skrabet, stilrent, lige linjer og masser af gear. Jeg føler mig på rejse tit alene, urolig og afventende. Det er ikke rart at være meget alene.

Den smukke skov man træder igennem er et af de få rum hvor jeg føler at scenografien åbner sig op og giver mig mulighed for at ånde. Jeg går rundt og ser ned på de hvide træer - men så føler jeg mig pludselig som en kæmpe der kan træde skoven i stykker ...

Her er man tydeligt den MEGET stramme scenografi - alt er lige linjer - rette vinker - jeg kan se at hvis jeg piller ved noget (hvilket jeg har lyst til) så ødelægger jeg det. Der ved er sanseteatrets ypperste profil nedbrudt.

Det sidste jeg oplever er det bedste, det sødeste og det varmeste i forestillingen - da jeg kommer ind skal jeg stille mine sko. Da jeg går står min sko og venter på mig ... og nogen har lagt en lille hvis sten i den ene. Det var en rar følelse ...

Se forestillingen, hvis du har muligheden for den, men vær obs på at det ikke er et behageligt rum at træde ind i ... det er uhyggeligt og rører en masse følelser i dig! Og det er jo det som det skal gøre !