Der bliver arbejdet på livet løs for at være på forkant med min dukkeuddannelsen. Skæbnen er faldt således ud at jeg igen i dette semester - som er det sidste - arbejder med en solo. Det er faktisk ok, for jeg har Charlotte som gerne vil komme og hjælpe med at være øjne og ide-mager.
For at komme ud af starthullerne skabte jeg en lille dukke, som i øjeblikket ligger og venter på at finde om den skal på scenen. Men jeg blev nød til det - kort og godt. Et sted måtte jeg starte!
Siden gik jeg på gulvet og begyndte at skrue nogle plader sammen, og skabte et scenerum med muligehder. Dernæst satte jeg mig til symaskinen og lavede gardinet - som er et oplagt sted at trylle med skyggeteater.
Nu ser scenen således ud:
Jeg har de sidste par dage arbejdet lidt på må og få for at se hvad jeg kan på min lille scene. Og jeg er mere og mere overbevidst over at skyggeteater skal være en stor del af værket.
Jeg arbejder med lidt specielle lyskilder - blandt andet gamle lysbilledapperater og en fantastisk Laterna Maciga - som jeg har købt for flere år siden. Tanken er at holde det hele meget analogt og håndholdt.
Samtidig har jeg fundet en gammel hvid dukke som Mathias lavede for mange år siden frem, og er blevet meget inspireret af den. Der er sjovt at se det hvide vs skyggen og det tror jeg at jeg vil bruge i værket.
Arbejde med lyskilder og deres placering er vigtigt. Og det er at langsomt men sjovt arbejde. En centimeter til den ene side - og to til den anden.
Gamle billeder og så videre skal også være med til at skabe illusionen af et minde-bibliotek
