Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

fredag den 24. maj 2013

Dukketeater på Charlottenborg

Selv om det er overstået - for længe siden - vi jeg alligevel vise nogle billeder fra Kunst hal Charlottenborg, som havde genskabt Marionetteatret fra Kongens Have. Det var Simon Starling, der havde sat dukketeater på udstilling - og ovenikøbet skabt en lille forestilling med sig selv:



Jeg synes at ideen med at genskabe Marionetteatret er en rigtig god ide ... jeg kan se for mig hvordan forestillingerne kan rejse rundt i landet - og alle landets børn, og ikke kun Københavnerene vil nyde deres små poetiske forestillinger - er der en fond der er interesseret?



Forestillingen var en rigtig dukkeforestilling som Marionetteatret laver dem. Hånddukker og en rigtig sød scenografi.



lørdag den 11. maj 2013

Perler og pap

Studiekammeraterne Charlotte og Lisa arbejder med to meter høje papfigurer. Hvide og smukke. De skaber sanselige rum når de hvide figurerer står i den sorte teatersal. Der er masser af historie og relationer.




Men når teatersalen er optaget må man give sig til noget andet. Så hvorfor ikke lave dukkerne igen - nu i perler.




Det er så fint og sjovt.



- Posted from my iPhone

fredag den 10. maj 2013

Skal man løfte sløret ... ?

Lige nu går vi og brainstormer på en ny forestilling - med dukketeater til voksne. Vi er efterhånden ved at få gjort cirklerne så små omkring et enkelt emne - så vi er ved at være sikre. Nu skal der lige tjekkes op om det kan lade sig gøre. Der er jo mange ting der skal flade på plads.

Det er selvfølgelig altid et spørgsmål om man skal løfte sløret, inden noget er bestemt og sikkert, men alligevel kan jeg jo godt lide at sende info ud i verden, for det forpligter nemlig! Og jeg tør godt love at vi kommer til at lave dukketeater for voksne - og jeg tør godt love at det bliver uhyggeligt. 

Til folk med teaterhistoriks kendskab - her er et hint:




Vi håber på premiere efteråret '14.

torsdag den 2. maj 2013