Jul på Grønnegade

Nu er jeg god igen - humøret er højt og derfor vil jeg fortælle om en juleforestilling der rent faktisk fungerer. Mit råd er: Tag til Grønnegade Teater og se "juleevangeliet".

Først og fremmest så kan man lige varme op og høre et lille stykke af musikken her:

http://www.gronnegadeteater.dk/media/44994/krybbespillet.mp3

Så er vi i julestemning, hva'?

Juleevangeliet er på samme tid meget moderne og meget gammeldags. Det er endnu en fortælle forestilling med Peter Holst i rollen som alvidende fortæller - og han er en god fortæller. Det er lidt gammeldags (eller er det bare klassisk?) at høre en historie som hans bedstemor har fortalt og bla bla bla … men vi glemmer det lynhurtigt fordi resten af forestillingen er ret innovativ. Hele publikums tribunen er mobil og kan køre rundt om sig selv, og scenebilleder viser sig for os … her kan i se tegningen som teatret har lagt ud på deres hjemmeside - og det er en fed ide, for jeg blev vild nysgerrig for at vide hvordan rummet var bygget op, tak for det.

Grønnegade teater har lavet en forestilling, der alene ved måde scenografien vise på tiltaler drenge i 6-8 års alderen. Foran os sad der et par drenge som var vildt optaget af det trylleri de så når vi drejede rundt til en ny del af scenografien. Et boldspil oppe underloftet var også en af favoritterne. 

Hele forestillingen emmer af hemmeligheder - og det kan jeg god lide. Der er dog lidt stil-forvirring i forestillingen, men det er nok kun mig der ser det. De andre publikummer lader sig nok bare gribe af det hele. Det hele er et legende rum - og det er fedt. Rigtig fedt.

Her under ses alskens bamser og dukker i en mekanisk opsætning, som virker rigtig godt. Det er sjovt og sød - og drengene er helt på, for "hvordan gør de det?"

Scenebilledet er slutter forestillingen er flot. Det er papir, som har været en gennemgående del af scenografien, og det er smukt.

I løbet af forestillingen bliver vi kørt et par omgange og ser scenografien uden spil. Her er det mere et kunstværk vi ser på - det er fint og sjovt. Dog fangede jeg ikke altid historien når vi kørte rundt, men da jeg gav mig hen og sagde til mig selv at det blot er skulpturer hjalp jeg mig selv til en bedre oplevelse.

Alt i alt en rigtig vellykket forestilling - tag ind og se den. Det er turen værd.

Advarsel - Julehuler ...

Jeg prøver at bevar en god tone og se det positive i det ting jeg ser. Jeg plejer at være god til at finde et sted jeg kan se det jeg kan bruge til noget i min videre udvikling - og med det sagt vil jeg nu lade pennen få frit løb!

"Julehuler"på ZEBU skulle være en labyrintisk forestilling - og det er jo noget der tænder teatermennesket i mig. Så jeg købte billet og drog til København … og jeg vil på alle måde advare mod at bruge en eftermiddag på denne forfærdelige oplevelse. Jeg blev der i mindre end 15 minutter - så kunne jeg ikke klare mere. Jeg følte mig kunstnerisk voldtaget!

Vi nåede at møde tre medvirkende. Slikbutikkens ejer, som sagde: jeg har slikbutikken, men den er lukket i dag - for det skal ikke handle om slik. Den anden var den gamle mand, der ikke kunne fortælle en historie - og så sø-prinsessen der talte ned til børnene. Så gik vi. Alle tre var usandsynligt dårligere formidlere - i ført usandsynligt dårligt kostumer i en usandsynlig dårlig scenografi - men den kommer jeg tilbage til, bare rolig!

En ting er at kalde det teater, men jeg tror det er en håndfuld kulturformidlere med pædagogisk lyst der har fået lov til at lave en … nå ja … foretilling. Ingen af den ejer det en skuespiller kalder håndværk. Tænk en gang ikke at kunne fortælle en historie - og at MODspillerne (for de spiller imod hinanden) ikke kender deres stikord, og konsekvens afbryder.

Tilbage til scenografien. Det er tydeligt at de har tænkt: det der Shane Brox laver, det ser fedt ud. Det vil vi. Men det evner de overhovedet ikke. Alt sammen er lavet at karton og gammelt pap - på en måde så man kan se at det er karton og gammelt pap. Dårligt malet!

Scenografien er lagt i en institution (en af de helt forfærdelige børnehave-ligende) som der er klistret pap op i. Pap med pap sat sammen med tape. Det ligner skolekomedie i en tilfældig 4. klasse. Der burde være ansat en scenograf - ellers burde man have lagt forestillingen ned! Her har formningslærerinderne været på banen igen, ser det ud til. Og det er så grimt - der mangler magi, fornemmelse for rum og hvad scenografi er for noget. Desuden er det hele totalt overbelyst i dagslys - der er ingen hemmeligheder og ingen ting man har lyst til at udforske. Det er dårligt med dårligt på.

Vi købte en billet fordi beskrivelse var fed og plakaten flot! Men vi blev så skuffede at vi spildte en teatereftermiddag.

Mit råd er: bliv væk.

Undskyld, at jeg er skarp. Undskyld at jeg ikke kan sige noget pænt, og vælger ikke at holde min mund, det burde jeg nok. Men dette her er simpelthen så ringe, at man skal advare i mod det. Igen undskyld. Jeg er positiv igen i morgen.

Teater med dukker og gamle ting

Nu har jeg efterhånden fået sat historien på plads til vores næste forestilling. Det er an vaskeægte mordgåde, som publikum skal se på vores lille teater. Jeg tør allerede nu godt love at det bliver en spændende historier - der indeholder alt fra oliemillioner, børskrak og store familiehemmeligheder.

Så er du klar til at tage med en tur i ...

Vi laver en forestilling hvor vi spiller med game fine ting, alverdens hemmelige telegrammer og avisforsider fra oldemords barndom - og selvfølgelig gamle porcelænsdukker.