Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

mandag den 27. december 2010

Basil Twist - Puppets Alive


Selvom det er super simpelt sceneri, så ser det helt fortryllende ud. Mere af den slags, bitte!
Tjek også hans hjemmeside:

http://www.basiltwist.com/


lørdag den 25. december 2010

Glædelig jul

Med dukker i tankerne og dukker på hænderne, vil jeg gerne ønske alle folk med trang til dukker en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Det kommende år et fuld af fede dukke-ting:

Udstilling på Næstved Museum med teaterdukker
Copenhagen Puppet Festival
Festival of Wonders - Silkeborg
- og forhåbenligt mit nye Mester Jakel teater på gader og stræder.

Morten

torsdag den 23. december 2010

Så er der taget billeder af dukkerne, som skal på udstilling ... jeg tror det bliver en fantastisk udstilling. Jeg hat fået et samarbejde op at køre med en udstillings-arkitekt. Uha uha, det kører derudaf. Kom og se udstillingen på Næstved Museum fra den 5 feb - 27 marts.

mandag den 13. december 2010

mandag den 6. december 2010


Endnu billede fra papirforestillinge på Grønnegade Teater; Grantræet.

fredag den 3. december 2010

Grantræet

I en skøn blanding af fortælleteater og hvide papirklip, spiller Grønnegade Teater i Næstved deres juleforestilling. Det er stilrent og præcist. Og så lader de deres stumme skuespillere - fundet ved audition for amatører - spille animationsteater. Den gamle bedstemor har kaninen på stokken, og den hopper afsted. Karlen og tjenstepigen har fuglene i hatten og moderen har gråspurvene på paraplyen. Det er simpelt, enkelt og virkningsfuld. Måske er der mere dukke og animationsteater i vente i Næstved.

torsdag den 2. december 2010

En ny form for animationsteater ...

Min teaterkuffert ...


Jeg sidder med min kuffert og laver teater for en eneste publikummer. Så enkelt er det, og alligevel: så kompliceret! At spille for en er en svært kunst, for ingen publikummer reagere ens. jeg har spillet forestillingen en del gange efterhånden, og fundet ud af at koncentrationen skal være større og mere intens end når jeg spiller forestilling for en hel børnehave. Det er dejligt arbejde, og dejligt at kunne bevæge folk helt tæt på.


I forestillingen kommer man rundt på en magisk rejse til steder man måske kender - eller steder man måske gerne vil tilbage til. Jeg bruger dufte og berøring som en vigtig del af forestillingen - og den aktive publikummer spiller hovedrollen.


Min teaterkuffert tager gerne på tour ud til folk der gerne vil se mere til denne utrolige teaterform, på en ny og anderledes måde.

onsdag den 1. december 2010

THE SHOCKING PUPPET SHOW - Kosmocomico Teatro


Jeg så denne her forestilling på Wave-festivalen i sommer. Og det var hylende sjovt. Det var gakket og poetisk samtidig med at det hele gav en rigtig fin mening og en super smuk moral. Hold udkig - og se den hvis den byder sig til på gader og stræder!

H*A*S*H Julekalender Afsnit 1 - VELKOMMEN TIL PROBLEMISTAN


Så er H*A*S*H i luften ... glæder mig til en december med dukker ... se meget meget mere halløj på hashtv.dk