Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

lørdag den 23. april 2011

Windows

Jeg har vist helt glemt at fortælle om forestingen "Windows" i forbindelse med Copenhagen Puppet Festival 2011. Det var dukke-damerne Stine Pagh og Loui Danckert der klippe klistrede og hot glue gun'ede en forestilling til vinduerne på Kulturanstalten.

Forestillingen havde drama og var en sjov gemik for de forbipasserende som stoppede op og kiggede på dukkerne der pole-dansede og tog en baghyler!

Ja ja, festivalen var ikke for børn!


Ideen til forestillingen var rigtig sjov - og bestemt et koncept man kan arbejde videre med. Om den kommer op igen en gang ude i fremtiden? Aner det ikke, men nogen gange skal man gøre sig umage for at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

mandag den 18. april 2011

Det er vel ikke dukketeater - sådan lige som man forventer det. Men sammensætningen af det barnlige dukkeelement og noget helt andet - er voldsom spændende. Måske kan man ikke spille med dukkerne, men det kan være en fed scenografi eller noget rekvisit.




søndag den 17. april 2011

Workshop

En vigtig del af Copenhagen Puppet Festival er bestemt også alle de workshops der giver mulighed for professionelle og alle mulige andre at komme tættere på dukkernes muligheder.
Her er lidt fotos fra dukkemanipulationsworkshoppen:


Og skyggeteaterworkshoppen.




Til glædelig inspiration. Workshops kan jo bare være glade teatermennesker der mødes og arbejder privat med ting de gerne vil udforske. Jeg opfordre herved!

fredag den 15. april 2011

Mit livs eventyr

Så løfter vi sløret for hvordan dukkerne til forestillingen "Mit liv eventyr" udvilker sig. Dukkerne er skabt af modist på Det Kongelige Teater Mathias August Borg. Forestillingen skrive og sammensættes af Morten Aagaard.

forestillingen har premierer i Armenien - maj 2011. Vi satser på dansk premiere i efteråret 2011.


Snedronningen og den lille Kaj.


Den lille Ida - og hendes blomster.



Fra Fyrtøjet Heksen og Soldaten.

tirsdag den 12. april 2011

Dukke-fotosession - in the dark!

Man får rodet sig ud i alverdens mærkelige ting - det er dukkernes uransagelige veje. Denne gang er det visuel afvikler og dukkemaster, som har affødt nogen billeder, som skal sendes ud i verden. Sådan .. nyd vores fotosessions afkast.


En dukke fødes på mange måder ... nogen tages med kejsersnit og trækkes med armene først.


Mig og dukken ...


En lille trommeelefant ... og hænderne der prøver at indfange øjeblikket ...


tirsdag den 5. april 2011

Cabaret på festival

Vi fik lov at være upstairs i et par dage. The Downstairs Puppet Cabaret flyttede op på tredje sal og rå-underholdte nattens gæster!


Selvfølgelig var The Downstairs Puppet Cabaret også en del af Copenhagen Puppet Festival - vi stod simpelthen for natscenen. Det er os der kommer frem efter mørkets frembrud.

Vi spillede torsdag - fredag - lørdag! Med helt vildt forskellige programmer hver aften. Torsdag var der smagsprøver på nogen af festivalens forestillinger: Greenboy på Husets teater og HC's ventesal på Bådteatret. Og en masser dejlige animerede film ... og lille mig på skyggeteatret i kassen.


Fredag dukkede master klassen fra Odsherred op og havde en lille visning af hvad de havde arbejdet med.

Lørdag var der internationale gæster: New York, Sverige, Grækenland og så videre ... vi sang og festede hele natten og det var en glæde at være i front med glimmerjakken og flade vittigheder!

Vi er selvfølgelig klar i Basement ... senere på året!

mandag den 4. april 2011

En æresgæst på festivalen

Det er helt vildt ... denne gigantiske dukke går rundt i København og anmelder dukketeater. HC Puppet Andersen er noget helt for sig selv ... han er at finde i cykelkonvojer, til gallapremierer og ved kebabhuse i den indre by!


Dukken var med rundt på hele festivalen. Han havde ikke noget program - så man skulle være heldig at se ham på gaden - til gengæld er han tre meter høj, så han er ikke så let a over se.

Og man kan endda blive ven med ham på facebook: Hcpuppet Andersen - søg og find!

søndag den 3. april 2011

Cykelkonvoj

Man bliver glad i låget af dukkerne!


Nu kom jeg lige til at nævne cykelkonvojen. Det skal I da også lige have lidt fotos af.


De (dukkerne og deres næsten usynlige fører) blev fragtet i alt pomp og pragt fra ZeBU til Huset i Magstræde. Det var festligt og alle vi mødte på den lange tur smilede og vinkede ... det er dejligt at skabe glæde på gader og stræder.

Dukkerne frøs vist ikke.

Med dukkerne i radioen

Mine dukker har været i radioen! Og jeg var med ... som det tynde øl.

I forbindelse med gallapremieren på Copenhagen Puppet Festival ville Københavns radio gerne have besøg af nogen dukker - og mine dukker er jo - som I ved - medieliderlige.

Vi dukkede på i DR byen og havde en forrygende eftermiddag med nogen ustyrlige dukker - gamle sure mænd og en lille drillepind alias Mester Jakel a la Armenien.


Selvom det meste skulle handle om dukkerne og hvad de kan, hvorfor de er fantastiske og hvorfor man kan blive bidt af en gal dukke, så endte det hele i et værre hurlumhej - for pludselig ville radioværten prøve at føre en dukke. Og tro mig: det er ikke lige til, men hun klarede det super flot, da hun endelig fandt ud af hvilke huller hænder skal ind i for munden kan bevæge sig og hvordan man styre dukken hånd.


Jeg selv have den gamle sure mand og den lille Mester Jakel på. De var ellevilde med radiomediet - især da de fandt ud af at de også fik taget billeder til DRs hjemmeside og facebook profil.



Derfra gik vi videre til gallepremiere - med masser af glimmersten og en fantastisk cykelkonvoj!