Dukketeatret har mange muligheder - det tror jeg de fleste bloglæsere kan blive enige om. Men selvom mulighederne er uendelige - trækker jeg at det mimimale i kunstformen. Det helt små, det mindste teaterformen kan byde på. I arbejdet med Teatro de los Sentidos er jeg blevet opmærksom på teatrets muligheder i en form hvor der ikke er en der fortæller en historie - dukke eller menneske.
Vi var til visning på Sentidos Sound of Senses i fredags, og det var en lille rejse i lyde og muligheder i lyduniverset - og det startede en hel række af billeder i mit indre. Kun ved at se ganske svagt i det meget dæmpede lys - og ved lyden af hænder, stof, vand og mennesker i rummet.
Jeg har arbejdet lidt med mulighederne i One-Man-Theatre, men skal helt klart arbejde videre. For tætheden - det ultra nære - med publikummeren giver mulighed for et andet syn. Man er så tæt på et univers, fordi man er tæt på. Hvis man sidder i anden række - så ser man bare en mand med en kuffert.
Dette skal udforskes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar