Den rigtige vej

Der bliver arbejdet på livet løs for at være på forkant med min dukkeuddannelsen. Skæbnen er faldt således ud at jeg igen i dette semester - som er det sidste - arbejder med en solo. Det er faktisk ok, for jeg har Charlotte som gerne vil komme og hjælpe med at være øjne og ide-mager.

For at komme ud af starthullerne skabte jeg en lille dukke, som i øjeblikket ligger og venter på at finde om den skal på scenen. Men jeg blev nød til det - kort og godt. Et sted måtte jeg starte!

Siden gik jeg på gulvet og begyndte at skrue nogle plader sammen, og skabte et scenerum med muligehder. Dernæst satte jeg mig til symaskinen og lavede gardinet - som er et oplagt sted at trylle med skyggeteater.

Nu ser scenen således ud:

Jeg har de sidste par dage arbejdet lidt på må og få for at se hvad jeg kan på min lille scene. Og jeg er mere og mere overbevidst over at skyggeteater skal være en stor del af værket.

Jeg arbejder med lidt specielle lyskilder - blandt andet gamle lysbilledapperater og en fantastisk Laterna Maciga - som jeg har købt for flere år siden. Tanken er at holde det hele meget analogt og håndholdt.

Samtidig har jeg fundet en gammel hvid dukke som Mathias lavede for mange år siden frem, og er blevet meget inspireret af den. Der er sjovt at se det hvide vs skyggen og det tror jeg at jeg vil bruge i værket.

Arbejde med lyskilder og deres placering er vigtigt. Og det er at langsomt men sjovt arbejde. En centimeter til den ene side - og to til den anden.

Gamle billeder og så videre skal også være med til at skabe illusionen af et minde-bibliotek

Nu ned gardin!

Så er der kommet gardin op. Skyggeteatret flytter snart ind.



- Posted from my iPhone

Bygge og male - som research

Midt i alt det andet - skal der også være tid ti lat lege og have det sjovt. Og selvom uddannelse lyder som et alvorligt ord, har jeg valgt at gøre min sjov og legende - i hvert fald her i det sidste semester. 

Jeg arbejder nok alene i dette semester - da jeg er meget opsat på at få dukkerne ind i projektet og en lang del af vejen lade dem styre hvor projektet bevæger sig hen. 

En af fordelene ved at være alene er at man kan gå og tænke sine tanker og så lade dem der bliver hængende i hovedet blive til virkelighed - og en snegl som mig har godt af at have god tid til tanker.

Den største ulempe for mig er at jeg arbejder godt på gulvet, men det er lidt svært alene. LEg er bare sjovere med lege kammerater. Så jeg har valgt at lade mit byggeprojekt ind gå i researcharbejdet på værket. Nu har jeg gået og kigget lidt de de stykker træ jeg har skruet sammen, stillet mig lidt i de rum der blev dannet - og jeg kunne mærke det var ok. Så nu kastede jeg mig ned i et byggemarked og købte lidt maling og gik i gang.

Jeg vil gerne arbejde lidt mere "trashy" end jeg er vant til - det er en af de tanker der opstod på en refleksionspromenade med Maria Savery. Så selv om jeg virkelig har lyst til at give scenografien anden gang - får den lov at blive stående med alle sine helligdage og så videre.

Jeg glæder mig til at malingen er tør, så kommer der flere billeder med mere dims og flere dutter!

En dukke med minder

Jeg er gået i gang med endnu en dukke med bevægeligt hoved. Jeg skal på min uddannelse arbejde med begrebet "minder" og tænkte at jeg jo også skal have en dukke og arbejde med. Det er jo en dukkeuddannelse!

Alle de ting jeg bruger til dukken har minder tilknyttet. Jeg ved ikke om det giver mening endnu, men jeg tænkte at det var et sted at starte. Hovedet er lavet af en rest dukkeler jeg havde liggende fra nogle tidligere dukker. Pindene er også fra lageret. Jeg har prøvet at modellere et ansigt der både kan være ungt og gammelt. Jeg tænker nemlig at når minder er grundstenen - så er det en fordel at dukken kan begge dele.




Kjolen er syet af stof vi brugte da vi producerede Jeppe på Bjerget. Nu skal jeg lige i gemmerne og se hvad jeg har af bånd og så videre.




Styresystemet i ryggen er ret simpelt. Det er er rør med en pind i. I pinden sættes en lille skrue som dukkeføreren med tommelfingeren kan styre hovedet med. Udførlig opskrift finden i bogen "Jytte Abildstøms Dukketeater" som er en fin lille make-it-easy bog.






- Posted from my iPhone

Billeder fra logbøgerne

Et af de faste elementer på dukke og animationsuddannelsen er vores fernisering af logbøger. Der har man tid til i ro og mag at gå rundt o se hvad de andre har af tanker og processer. Det er spændende at se hvordan og hvor forskelligt vi vælger at dokumentere vores vej i gennem uddannelsen. Nogen bruger ord - nogen bruger billeder - og nogen bruger tegninger. Når man sidder og bladre i en logbog, kan man fornemme processen og måske forstå de handlemåder der kommer frem i et uddannelsesforløb - men mest af alt er de jo også smukke, kloge og personlige. Her er et lille udsnit af nogen af de bøger jeg fandt spændende i forbindelse med mit forløb!

Vi arbejder med med læringstræk - og den læringslinje man følger. På den måde at forstå at vi selv vælger hvilken vej der giver størst mening i forbindelse med den uddannelse vi ønsker at tage. Holdet er jo fyldt af forskellige fagligheder og udtryk. Derfor giver det god mening at blive mindet som "min linje" ...

I forbindelse med improvisationsarbejdet Præsenterede Niels Haakon denne model - når vi bevæger os fra det der giver bevidsthed til der det giver mening - arbejdet med impro er nemlig begge dele.

Rigtig fine tegninger om korpsforlængelse eller kropsudbyggelse. Hvor stopper vores krop og hvor begynder dukken - og er det noget man kan arbejde med på en scene? Hvad siger publikum til en forestilling der handler om "det her er min krop og her slutter den - det her er min dukke og her begynder den" ... ?

Katrine Nielsen arbejdede i sin solo etude med kropsforlængelse og skabte et fint øjeblik, hvor hun dansede med 8 meter lange rør - det var meget fint. Hun stod i sin smukke spanskinspirerede kjole, højehæle og samarbejdede med materialet.

Dette er min tegning af Mie Brandt i hendes solo etude. Hun havde lavet en sjov etude der mennesker på vej. Vi kom i reflekterende team - og jeg arbejdede som hendes poet og valgte der at tegne til hende.

I forbindelse med vores juleforestilling skal vi bruge nogle maskiner der kan alt muligt - rettet krøllede hanke på kræmmerhuse ud og så videre ... herer inspirationsbilledet jeg sendte til Mathias.

Min solo etude kunstner er Suzanne Brøgger og jeg har fortalt om hende til gud og hver mand. Åbenbart var der nogen der havde skrevet mine anbefalinger ned --- det er dejligt.

Igen og igen taler vi om nærvær i scenekunsten - hvordan kommer helt der ind hvor det kan mærkes? Hvor er det egentlig henne? Og er det det scenekunst skal?

Gør det du siger - tal ikke kun om det. Der giver så god mening for mig, da jeg jo er meget praksis orienteret ... jeg arbejder bare bedst med hænderne!