Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

mandag den 24. februar 2014

Hukommelsespaladset

Jeg vil gerne slå et slag for en begivenhed, som en af mine gode venner står for. 

http://lunaparkscenekunst.dk

Prøv en gang at se disse billeder - alle får da lyst til at gå en tur i Hukommelsespaladset!
Tjek hjemmesiden og find ud af mere ... jeg overvejer en tur til Svendborg.





onsdag den 19. februar 2014

Avis ...


Så er vi i avisen med vores Orient Ekspressen ... en teater-mord-gåde

onsdag den 12. februar 2014

Peer Gynt

Republique er ved at blive et af mine yndlingsteatre i Købehavn - ikke nok med at de huser mit hjerte-teater Teatro De Los Sentidos, nu er de sandelig også begyndt at lave dukketeater. De skriver i deres info om Peer Gynt at det er dukketeater som du aldrig har set det før - nu har jeg set meget dukketeater, og så nytænkende er forestillingen ikke. Men er man ny i dukkernes univers, så venter der en oplevelse af de store.

Der er fire dukkefører med og to skuespillere. Tammi Øst laver også musikken - live on stage. Det er slet ikke for at forklejne Jens Jørn Spottag, men det er Tammis forestilling. Hendes mange kvindeskikkelser og stemmer, som hun ligger til dukkerne live, er uovertrufne! Jens Jørn kommer rigtig godt igen i anden akt, og især mod slutningen hvor det går op for Peer at han har spildt sit liv på at blive sig selv. Meget fin morale og rigtig flot fortalt.


Dukkerne spiller en sjov parallel rolle i forestillingen. De ligner alle sammen Jens Jørn, og det er sjovt at Peer Gynt går igen og igen. De er smukt skabt af Phantom Limb, som har stået for det visuelle udtryk. Det er rart at se at der kommer nyt blod til den danske scene - næste gang ringer I bare, ok?


Masker og mennesker og forskellige udklædninger til dukkeførerne gør at forestillingen rammes ind i et ret syret univers, og teksten hjælper godt på vej - selvom den bliver lige lovlig lang op mod pausen.  Det syrede univers passer godt til historien om Peer der tager ud i verden uden at vide hvem han er - og uden at vide hvad han vil. Dukkerne hjælper os til at forstå mere end Peer gør - og det er rart nogen gange at være op forkant. Dog kommer der nogen sorte dødninge ind i slutningen af anden akt, som jeg simpelthen ikke fangede ... hvis de bare var scene-skiftere, så kunne det være løst bedre.


Tammi Østs vidunderlige væsen gør forestillingen seværdig - hendes sang og musik løfter den op - og i scenen hvor hun lægger stemme til alle dukkerne er hylende morsom. Som smagsdommerne sagde: Forestillingen kunne have heddet Solveigs hævn! Enig.


tirsdag den 4. februar 2014

Orient Ekspressen


I øjeblikket øver vi på vores næste forestilling - det er ikke reelt dukketeater, men vi arbejder meget med objekter. Så kom og se hvad vi har fundet på - billetter på www.talent-1.dk

mandag den 20. januar 2014

Bag en papirlåge ...

På Julekalender udstillingen på Kolding Hus var der også alle de klassiske pap julekalendre gennem tiderne - og jeg tænkte at jeg lige ville vise dem fra dukkekalendrene her. Det er sjovt at se hvordan scenografien er tegnet op - og hvor detaljeret det er gjort.

De fleste af dem kan man jo huske fra sin barndom … ikke?









søndag den 19. januar 2014

Julekalender-dukker

En dag i januar startede vi bilen og kørte til Kolding Hus, hvor der var en udstilling om julekalendre. Udstillingen har været bredt markedsført, så selv os på Sjælland var åbenbart nær-miljø.

Det var sjovt at se d gamle dukker vi kender fra vores barndom - men jeg skal være ærlig at sige jeg synes udstillingen var lidt lille i det. Og ikke særlig godt opstillet - det siger jeg fordi Kolding Hus samtidig har en udstilling med film og tv kostumer - som var vildt smuk og meget stor og fortællende. Det virkede som om at de havde fået et tilbud i sidste øjeblik og sagt ja tak til julekalenderne. Jeg hørte at de ønskede at det kunne blive en vandreudstilling og det tror jeg er meget godt, for så kan de komme lidt mere på og finjustere den.

Når det er sagt, så var det rigtig sjovt at se dukkerne tæt på og lige lure lidt detaljer af. De er rigtig flotte og selvom de er over 30 år gamle nogen af dem, så er de stadig fulde af liv og flotte farver. De små tabluer omkring de forskellige julekalendre var søde - og det var sjovt at se hvordan alle de voksne havde taget børnene med som undskyldning. Børnene havde nemlig ikke noget særligt forhold til dukkerne - men det havde de voksne. Rigtig tit hørte man et: Se der, den husker jeg godt!


Dukkerne er som vi husker dem - søde og sjove. Men de fortæller også en anden historie: om en tid hvor der var mere tid til den gode historie og ro til at lade dukkerne fortælle deres egen historie på skærmen.


Det er tydeligt at dukkemageren Hanne Willumsen har gjort et fantastisk stykke arbejde med dukkerne - og de er en fryd at se. De er på samme tid meget enkle og korrekt detaljerede … og det skægge er at man kan høre deres stemme for sit indre øre.


Her er det sjovt at se at også der har kasser de pakker dukkerne ned i - og det ender ind i mellem med en skæv næse eller et tryk.


Det dejlige var at de også havde taget enkelte scenografi dele med. Det gjorde rigtig meget for dukkerne at der var lidt omgivelser med ti lat fortælle historien - Kolding Hus var nemlig meget spartanske i deres tekster til udstillingen.


Sjovt er det også at de har fundet noget af det ældste frem. Her er det tog med Rasmus Tagmus. Og alle musseungerne herunder.



Lillebror var også kommet med. Jeg hørte en fin historie om at snoredukker var de mest brugte, men at tidshensyn måtte man finde på noget nyt - og derved kom stangdukken ind og blev den typiske tv dukke. Stangdukken var lettere at styre og nemmere at bygge.


Rigtig fine detaljer i dukkernes ansigter.







Disse dukker fra Kikkebakkeboligby er en blandig af hånddukker og stangdukker, hvor dukkeføreren har en hånd oppe i hovedet på dukken, men han styrer armene med stænger. Det gør at dukkens hoved har mere bevægelighed.


torsdag den 12. december 2013

Jul på Grønnegade

Nu er jeg god igen - humøret er højt og derfor vil jeg fortælle om en juleforestilling der rent faktisk fungerer. Mit råd er: Tag til Grønnegade Teater og se "juleevangeliet".

Først og fremmest så kan man lige varme op og høre et lille stykke af musikken her:

http://www.gronnegadeteater.dk/media/44994/krybbespillet.mp3

Så er vi i julestemning, hva'?

Juleevangeliet er på samme tid meget moderne og meget gammeldags. Det er endnu en fortælle forestilling med Peter Holst i rollen som alvidende fortæller - og han er en god fortæller. Det er lidt gammeldags (eller er det bare klassisk?) at høre en historie som hans bedstemor har fortalt og bla bla bla … men vi glemmer det lynhurtigt fordi resten af forestillingen er ret innovativ. Hele publikums tribunen er mobil og kan køre rundt om sig selv, og scenebilleder viser sig for os … her kan i se tegningen som teatret har lagt ud på deres hjemmeside - og det er en fed ide, for jeg blev vild nysgerrig for at vide hvordan rummet var bygget op, tak for det.


Grønnegade teater har lavet en forestilling, der alene ved måde scenografien vise på tiltaler drenge i 6-8 års alderen. Foran os sad der et par drenge som var vildt optaget af det trylleri de så når vi drejede rundt til en ny del af scenografien. Et boldspil oppe underloftet var også en af favoritterne. 

Hele forestillingen emmer af hemmeligheder - og det kan jeg god lide. Der er dog lidt stil-forvirring i forestillingen, men det er nok kun mig der ser det. De andre publikummer lader sig nok bare gribe af det hele. Det hele er et legende rum - og det er fedt. Rigtig fedt.

Her under ses alskens bamser og dukker i en mekanisk opsætning, som virker rigtig godt. Det er sjovt og sød - og drengene er helt på, for "hvordan gør de det?"


Scenebilledet er slutter forestillingen er flot. Det er papir, som har været en gennemgående del af scenografien, og det er smukt.

I løbet af forestillingen bliver vi kørt et par omgange og ser scenografien uden spil. Her er det mere et kunstværk vi ser på - det er fint og sjovt. Dog fangede jeg ikke altid historien når vi kørte rundt, men da jeg gav mig hen og sagde til mig selv at det blot er skulpturer hjalp jeg mig selv til en bedre oplevelse.


Alt i alt en rigtig vellykket forestilling - tag ind og se den. Det er turen værd.