Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

torsdag den 25. oktober 2012

Pressebilleder

Så er der kommet de første billeder fra Nøddeknækkeren på Gavnø Slot. Holdet er rigtig glade for musedukkerne, som vi har lånt af Teatret i det blå hus i Roskilde ... det er så sjovt at se de små mus trisse rundt på teatret.


Tine Nedergaard hopper i Snedronningens ponpon'er ...


Og Emme Fyhr er smuk som Blomsterdronningen ...


mandag den 22. oktober 2012

Lidt store dukker

Jeg har efterhånden lavet en del dukker - og nu har jeg kastet mig ud i det vildeste jeg nogen sinde har gjort: kostumer til en hel forestilling!!! Det er vanvittigt, men jeg skal klare det. Der er ikke lige nogen der har tid ved symaskinen og derfor må jeg jo selv ty til "nøgen kvinde bla bla bla .."

Her er det Snedronningens overdel - ponpon'er er så sjove! der er syet alverdens ting på, og jeg håber der kommer mere efterhånden som vi nærmer os premieren på Gavnø Slot ...



søndag den 21. oktober 2012

Min dumme svaghed ...

Jeg har en svaghed ... udover chokolade, dyre tasker og røde bøffer ... jeg kan ikke se et billeder der har noget med dukketeater at gøre, uden jeg må gemme de på min computer. Det er skrækkeligt, for hvad skal jeg bruge dem til? Jeg sidder og tænker: neeeej, det er et fint billede, det er en sjov historie, det må jeg gemme! Men efterhånden bugner min maskine med billeder hvor jeg ikke lige ved hvad jeg tænke,da jeg gemte dem. De er alle underskønne, men hvad min inspirationstanke var - det skal jeg ikke kunne sige. Så her er nogen af dem!


Jeg synes dette billede er fantastisk : sikke et fantasi scenarie!


Hygge omkring teatret - behøver jeg at sige mere?


Dette falder lidt uden for, da jeg godt kan huske hvad det var jeg ville med det ... kom og se Nøddeknækkeren, så vi du sikkert give mig ret!


torsdag den 18. oktober 2012

Nøddeknækkeren


Nøddeknækkeren på Gavnø Slot

Der bliver masser af julestemning på Gavnø Slot, når Teatergruppen Talent-1 byder velkommen til dette års juleforestilling. ”Nøddeknækkeren” er en af verdens mest fortalte julehistorier, og til december kan den opleves som dukketeater i Næstved.

”Nøddeknækkeren” er historien om pigen Klara, som får en ganske særlig julegave.

Onkel Drosselmejer er noget for sig selv. Han har en butik med urværker og andre underlige ting. Klara og hendes bror Fritz ved aldrig rigtigt hvad han kan finde på - så da Klara får en fortryllet nøddeknækker i julegave, er det sikkert og vist: den må være helt speciel.  Julenat sker der noget besynderligt, Nøddeknækkeren er pludselig blevet væk, og så begynder julens mirakler at indtræffe. Klaras julenat bliver en oplevelsesrig rejse, hvor hun blandt andet møder Muse-kongen, Sukkerfeen og Blomsterdronningen.

Opsætningen af ”Nøddeknækkeren” er en stor drøm der går i opfyldelse for Teatergruppen Talent-1. ”Vi har i mange år talt om at spille ”Nøddeknækkeren” i Næstved. Men der har været mange ting der skulle falde på plads, før det endelig lykkedes”, siger Morten Aagaard, som iscenesætter forestillingen. ”Blandt andet har vi fået muligheden for at spille forestillingen på Gavnø Slot. Det er en helt fantastisk gave, som er med til at sætte den ramme om forestillingen, som vi ønskede os”, forsætter Morten Aagaard.

”Nøddeknækkeren” er på trods af sine over hundrede år stadig en af verdens mest opførte balletter. I Næstved bliver historien dog fortalt med en blanding af mennesker, dukker og masker. ”Vi har valgt at blande teaterformerne på kryds og tværs, for at kunne fortælle historien på en sjov og anderledes måde”, fortæller Morten Aagaard. ”Vores historie ligger meget tæt op af originalen, men vi har selvfølgelig måtte rette lidt til hist og her, blandt andet fordi skuespillerne og dukkerne taler”, forsætter han.

Teatergruppen Talent-1 mener at dukketeater er en oplagt måde at fortælle historien om Nøddeknækkeren på. Flere af forestillingens scener foregår et sted mellem fantasi og virkelighed. Når Klara møder Sukkerfeen og Snedronningen er de del af hendes drømmeverden. Dukketeatret giver ganske enkelt mulighed for at skabe scenebilleder, som ellers ikke ville kunne lade sig gøre. ”I vores forestilling skal Snedronningen blandt andet holde styr på en masse snefnug”, fortæller Morten Aagaard, og slutter: ”Det har været en sjov opgave, og vi er glade for at kunne arbejde med dukkerne til at løse opgaven”.

”Nøddeknækkeren ” har premiere den 1. december, klokken 13.00, og man kan opleve forestillingen på Gavnø Slot frem til den 9. december. Forestillingen er for hele familien, og anbefales fra fire år og op.




Spilledage:
Lørdag den 1. December
Søndag den 2. December
Lørdag den 8. December
Søndag den 9. December

Alle dage klokken 13.00 og 16.00


Medvirkende:
Camilla List, Emma Fyhr, Matt O. Lawrence, Jeppe Rasmussen, Tina Nedergaard og Thomas Bjerre/Morten Aagaard

Iscenesættelse og manuskript:
Morten Aagaard og Julie Anne Hedegaard

Forestillingen spiller i Slotsbryggeriet, Gavnø Slot, Næstved.
Aldersanvisning fra 4 år og op.

Se mere om forestillingen på www.talent-1.dk eller www.gavnoe.dk






mandag den 15. oktober 2012

Scene er fuld ...

Dette billede viser vist ret godt hvordan mit teaterliv er lige pt ... fuld af spændende ting og sager. Billedet er taget på Odsherred til en af vores arbejdsstunder hvor vi prøver at finde frem til noget om noget med papirteatret. Det er et kæmpe sammensurium af lidt af det hele.


I øjeblikket spiller vi forestillinger på Gavnø slot - der er gang i den og masser af glade mennesker. Vi spiller vores to dejlige forestillinger "Tommelise" og "Drengen der rejste med et cirkus" - indimellem hygger og ansigtsmaler vi.

Derudover har jeg "Nøddeknækkeren" som rigtig er ved at tage form. Der er masser af potentiale - nu skal skuespillerne bare lige lægge manus. 

Så - sidst men ikke mindst - er der skole arbejdet. jeg arbejder videre med min Suzanne Brøgger etude og på onsdag kommer Dorte og vi skal øve med lys og papir - for at gøre det lille teater uhyggeligt ...

Jo jo - der sker noget ... snart skal vi også planlægge fremtiden for det lille teater i Næstved der er ved at vokse sig stort.

torsdag den 11. oktober 2012

Scene etuder

Dorte og jeg arbejder ret ekspermenterende med vores papirteater ... vi prøver at skabe scene billeder for hinanden, som vi kan lade os inspirere af - og måske derfra skabe en historie. Vi blev vilde med bagsiderne af kulisserne ... verden er lige på den anden side. De hvide udskæringer er spændende og estetiske ...



Vores hovedrolle er lige nu damen i den røde kjole - det kan ændre sig. Men hun fungerer godt i sin stærke kontrast.






Manden i fortællingen er kæmpestor ... er ret uhyggelig, dragende og spændende. Og sexet ...



Det er fedt at lukke sceneåbningen med masser af kulisser ... det givet et fedt billede og mulighed for at skabe noget nyt bag ved.


søndag den 7. oktober 2012

Papirteater etude #5 - dukkeuddannelse


Papirteater etude #4 - dukkeuddannelse


Papirteater etude #3 - dukkeuddannelse


Papirteater etude #2 - dukkeuddannelse



Vi arbejder videre og gentager og udvikler ...

Papirteater etude #1 - dukkeuddannelse


Min søde studie kammerat Dirte og jeg er gået i gang med papirteater projekt hvor vi gerne vil se hvad papirteatret også kan - det er Priors Dukketeater på den vilde måde. Vi arbejder ud fra at lave masser af etuder og vise forskelligt her i starten, og derefter skal vi samle materialer sammen og danne en mere konkret ramme for eksamens opgaven.

Lige nu er vi vilde med bagsider af kulisserne ...

Dette er Dortes lange etude hvor jeg læser replikkerne op.

lørdag den 6. oktober 2012

Papirteater i Odsherred

Der er undervisningsweekend igen og jeg arbejder med papirteatret. Lige nu stiller jeg scenebilleder op og kigger og ser om der sker noget. Det gør der hist og her. Jeg ligger ikke papirteater elementer ind. Ting taget fra min Suzanne Brøgger etude. Ser lige på spændingen mellem elementer.










- Posted from my iPhone

mandag den 1. oktober 2012

Teater i efterårsferien

Jamen, så er vi ved at være klar til vores store tur til Gavnø. Rent faktisk kommer vi allerede i efterårsferien, hvor vi spiller to små dukkeforestillinger:



Til december kommer vi igen og viser vores dukketeater-version af den dejlige julefortælling som Nøddeknækkeren og alle de ting der kan ske for et barn med fantasien i behold.