Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!
mandag den 25. november 2013
Macbeth - Little Angel Theatre
På min inspirationstur til London nåede jeg også lige at se Little Angel Theatres opsætning af "Macbeth" - og det var en blandet oplevelse. Dukkeføringen og dens detaljerigdom var uovertruffen. Det er virkelig dygtige folk der er på spil her. Dukkerne er så smukt udført og store dele af dukkens personlighed træder tydeligt frem bare ved dens udseende. Desuden er det jo håndværk som vi ellers i Dk kun ser hos Knud Brodersen i Teatret i det Blå Hus i Roskilde - som har masser at tid til at fordybe sig i sine konstruktion af dukker.
Alligvel kedede jeg mig indimellem til "Macbeth" - det var annonceret at medlemmer at Royal Shakespeare Company skulle medvirke - og det havde jeg danske dreng jo glædet mig til. Især efter at jeg en gang har oplevet dukketeater med live stemmer fra bagerst i lokalet på Det Kongelige.
Her havde skuespillerne så blot indtalt et bånd med teksten - og det gjorde desværre at forestillingen døde i lange perioder. Det blev simpelthen to dele der skulle flettes sammen - dukkerne og stemmerne. Og det skete kun enkelte gange. Jeg har tendens til at sige at at oplevelsen af levende dukker hænger meget sammen med hvordan dukken reagere i forhold til stemmen, og det fungerer bedst når stemmen er live.
Forestillingen varede 75 minutter - og det er jo ikke længe hvis man er godt underholdt. Men det er for længe når man som jeg bliver opmærksom på dukkeførernes arbejde med at ramme stemmen, og ikke skabe en samlet kunst.
Macbeth - som fugl.
Lady Macbeth - som fugl.
De havde valgt at lave dukkerne som fugle, og symbolikken var også tydelig nok. De gode var selvfølgelig svaner - de kan brække en arm på dig, som min mormor sagde! Og ravnene var de onde. Farvestrålende Macbeth var centrum og så videre … den største fordel ved at lave figurerne til fugle er at de kan komme hurtigt ind og ud fordi de kan flyve - og det er en god ide, da der er mange ind og ud gange i Macbeth. Det gjorde at forestillingen gled ret godt fra en scene til den næste.
Macbeth er en del af SUSpence festivalen i London.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar