Selvom det ligger i udkanten at teater med dukker og animationsteater, så vil jeg alligevel fortælle om en af de helt store teateroplevelser som man kan få i øjeblikket. Det engelske compagni Punchdrunk laver det som vi på dansk vel mest kender som promenadeforestillinger - altså forestillinger hvor publikum bevæger sig gennem en historie - et teaterrum.
I Sommer så vi deres fantastiske "Sleep No More" i New York - og lad mig være ærlig og sige det: jeg var mere end solgt. Det var en teateroplevelse som stadig står fuldstændig klar og enestående.
Nu er Punchdrunk og National Theatre i London gået sammen om endnu en forestillingen: The Drowned Man. De har omdannet et kæmpe warehouse i det centrale London til et univers omkring de sagnomspundne Temple Studios (fiktive - men det er en del af fortællingen) og man møder filmstudiet, hvor de sidste rester af 40'ernes glamour stædigt holder fast, men 60'ernes ungdom går sit indtog og har nye ideer.
På en måde er det som om at traditionen ikke kan komme ud og fornyelsen ikke kan komme ind.
Forestillingen tager et spædt udspring i Woychek, og de bruger det som fortællingen om manden der solgte sin krop til kunsten i stedet for videnskaben, og det er en fed indgang til teateroplevelsen.
Jeg brubte fire timer i Temple Studio - og kunne være blevet der fire mere. Det er et univers der aldrig stopper - og når gentagelserne kommer er de voldsommere og mere nådesløse, så det er en videreførsel, som om det er en gentagelse de laver.
Meget stor kunst - og værd at rejse efter. Her billeder fra forestillingen. Hvad den handler om? Ja, det kommer jo helt an på hvor du er i huset og hvem du vælger at følge. Min fortælling handlede om at ville ind i kunstens verden … med alt hvad det tager med sig.
Der var skabt en ørken i ægte sand på femte sal - utroligt!
Alle publikummer bærer masker, det gør at publikummerne ikke ødelægger oplevelsen for hinanden, da vi bliver spøgelser i rummet.
Jeg endte ti lat starte med på den forkerte side af gitterporten, sammen med den unge forfatter, der gerne vil arbejde i filmstudiet. Jeg var helt alene sammen med skuespillerne, og alle de andre publikummer stod på den anden side - og jeg havde ikke muligheden for at komme derind. Vild oplevelse - der var låst.
Flere gange er der optrin til fest og det ender selvfølgelig med at tingene spidser til. Som publikum er man en del af festen og en del af opgøret, og man sidder med en følelse af hvorfor greb jeg ikke ind, da jeg kunne se det ville ende galt. Det er virkelig teater der sætter dybe spor.
På fjerde sal har de skabt en american trailer park a la outback Hollywood - det er under USA der bor der. Det er sølle og støvsuget for drømme og længsler - det er hverdag med hverdag. Og lige rundt om hjørnet ligger Temple Studio - hvor drømmene bliver virkelige. Det er meget rørende at se hvordan skuespillerne og publikum får de sammen følelser.
Og ja … pludselig står der en bil på fjerde sal - det er det Punchdrunk kan …
Og selvfølgelig er der poesi og kærlighed - og de smukkeste scenebilleder som man aldrig har lyst til at forlade …
Ingen kommentarer:
Send en kommentar