Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

mandag den 13. oktober 2014

Den hemmelige forestilling

Ja, nu er den hemmelige forestilling ikke hemmelig mere. Vi har lige offentliggjort vores program for næste teatersæson - og vi lægger ud med dukketeater. Vi er gået i gang med en kæmpe produktion som indeholder 14 dukker i borddukkeformat - og selvom vi ikke er nået ret langt, så vil jeg alligevel vise de første billeder til : OLIVER TWIST - en dukketeaterforestilling for hele familien.


Her er det den sure og fornærrede forstanderinde på børnehjemmet hvor Oliver bor i begyndelsen af forestillingen.


Fagin er en uhyggelig karakter - og har en stor og gennemgående rolle. Han er forhutlet og alligevel velpyntet, men det meste er jo tyvekoster.


Her er det søøøøøde Nancy, som Oliver finder er den eneste han kan stole på - i hvert fald af underverdenens skabninger.

Jeg glæder mig til Oliver Twist og håber at I gør de samme ... det er en kæmpe opgave, men jeg gæder mig til at komme ordenligt i gang.

onsdag den 30. juli 2014

Dukkeproduktionen er gået i gang

Selvom det er midt om sommeren, så tænker vi laaaangt frem - og derfor er vi allerede nu gået i gang med Teatergruppen Talent-1's næste store dukketeaterforestilling. Forstillingen starter prøver i januar 2015 - og har premiere i marts 2015 - og ja, det er langt ude i fremtiden, men hvis tingene skal nå at være klar, så er det nu vi skal begynde. Og det selvom der er to hele forestillinger på programmet inden vi starter op på denne her forestilling.

Hvad der er for en forestilling venter vi lidt med at offentliggøre - der kommer sæsonprogram til oktober, og der vil der som sædvanlig være masser af gode overraskelser. Og en ting er sikker - der bliver dukketeater.

Nyd lige disse dukkehoveder - natural - inden de bliver malet og så videre ... der der noget smukt ved det rene materiale ...

Der er også lavet hænder til hele holdet - og det drejer sig om ikke mindre en 14 dukker til denne forestilling - det er en KÆMPE produktion i vores målestok! Da vi spillede Aladdin havde vi seks dukker med - og det var noget af en opgave at få dem klar. Der havde vi et tidspres, da vi måtte ændre planer hen over sommeren. Så seks dukker blev produceret på seks uger - det er vildt (siger det bare) - så det er erfaringen der har fortalt os at starte allerede nu med de 14 dukker, som skal være klar til januar 2015!

Følg med på www.talent-1.dk ...











lørdag den 26. april 2014

Skyggeteater - bag scenen

Vi er klar parat start til at spille Skønheden og Udyret - og efter forestillingen inviterer vi børn og andre barnlige og legesyge sjæl ind bag skyggetæppet for at se hvordan vi gør - og for selv at lege med. Derfor har jeg taget en del billeder af bagscenen, så jeg kan dele med jer, hvordan skyggeteatret er blevet til - for fem øre og en gråpære! Det er virkelig økonomisk teater det her!


De fleste af dukkerne er lavet at ganske almindeligt pap som er limet på nogen træ stænger (som vi rent faktisk købte!) Det er limpistol-lim vi har brugt for det tørrer hurtigst.


I den ene ende af scenen har vi stillet et par grene fra haven på og belyst dem med en gammel lampe fra IKEA, så vi havde liggende fra en tidligere forestilling.  Desuden benytter vi en del lommelygter fra Tiger. De giver et ret fedt blåligt skær.


Intet skyggeteater uden den velkendte overhead fra folkeskolen. Vi bruger vores til flere foreskellige ting i forestillingen.


Vi har beklædt vores overhead med nogen papirstykker i form af blade, for at gøre den mindre genkendelig - det er dens største udfordring - at man kender dens virkemidler og facon rigtig godt. Den er dog sjov at lege med ... og effekterne kan blive mange.


Nogen af tingene er printet på overhead papir - for at kunne vise billeder ... andre tinger klippet i pap.


Vi har en del scenografier med - alle sammen klippet i ganske almindeligt pap - og så limet med limpistolen på en gammel plade. Dem kan man lyse mens man bevæger hele scenografien - det giver en fedt effekt.


Scenografi ...


Vi arbejder også med nogen drømme - hvor de skal kunne stå selv. Det har vi gjort ved at lime overhead papir fadt på en plade i en lille bue, så de kan stå selv.



Skoven er sat fast på en gammel skammel, det ligner kraftige grene på skyggetæppet. Og de fire lamper gør at der kommer flere skygger end der er grene.


Lyset kan fange enkle ting, men også bruge flere steder ... fx, kan jeg belyse fuglen og bagfra trække en dukke ind som "overskygger" fuglen.


Vi bruger også andre sjove lyskilder - for at skabe forskellige typer lys på skyggetæppet. Her er det et gammel lysbilledeapperat, som vi bruger i indledningen.


En enkelt lyskilde kan skabe skygger der er meget store - større end dukken eller scenografien. Der skal bare arbejdes med afstand mellem skyggetæppe - objekt og lyskilde.


Slottet er lavet i noget kraftigt pap vi havde liggende fra en tidligere forestilling - klippe klipper og så lidt limpistol, så havde vi et flot skygge slot med masser af tårne og spir.


By og skov i pap og på plader ...


Vi sætter lyskilderne forskelligt i løbet af forestillinen så skoven forandre sig - det er en dejligt lille effekt, der for at publikum ser forskellige ting i scenografien ... også når den kommer igen.


Her er skygge rummet - bagscenen - der er masser af små ting og ledninger på gulvet - der skal mange ting til at gøre det spændende ...


Scenen set fra publikumspladserne ...


Vi glæder os til at se jer til skyggeteater-forestilling og workshop ... kom og vær med det koster kun 30 kr. Billetter købes her: www.talent-1.dk

Søndag den 27. april - kl 14.00


fredag den 25. april 2014

Skønheden og Udyret

Så er det på Søndag at vi igen spiller dukketeater ... Tina Nedergaard og jeg har været gemt væk i et mørklagt lokale - og det er der kommet en fin lille poetisk ENE-stående forestilling ud af. Vi har arbejdet med skyggeteater og fortælling ...og jeg er meget glad for resultatet.

I en lille måneds tid har vi mødtes til workshops og klippet klistret for at lave scenografier og dukker til eventyret. Også Mathias August Borg og Kia Lundsgaard har været lidt med til at lime og klippe ting ud. Jeg glæder mig til at vise det på Søndag - kl 14.00.

Se som altid mere på www.talent-1.dk - der står det hele ... her er lokalavisernes udklip:






lørdag den 29. marts 2014

Et år går hurtigt

Sidder og tænker - nu da jeg tilfældigt fast dette billede på nettet:


Hold da op hvor sker der meget på et år ... for et år siden begyndte jeg at forberede mit eksamens projekt til Dukke og Animationsuddannelsen i Odsherred ... og nu sidder jeg og skriver på semesteropgaven til Dramatiker Væksthus ... og lige om lidt skal jeg af sted som "Teater Politiet" - aka spirerne fra Dramatiker Væksthus til Aprilfestival ...

torsdag den 27. februar 2014

Den Artificielle Have

For et stykke tid siden var jeg inde og se Svantevits forestilling "Den Artificielle Have" - og jeg er jo bare en dreng fra provinsen, så jeg vidste ikke rigtig hvad der betød for jeg slog det op. MEn selv da gav forestillingen ikke ret meget mening ...

Det var en forestilling med et ret absurd univers - og lad mig med det samme sige: Jeg aner ikke hvad forestillingen handlede om - men jeg va virkelig godt underholdt den time og femten minutter dem varede.

Der var en masse møder mellem mennesker - nogen øjebliksbilleder i forholdet mellem mennesker og så videre. Jeg har en gang læst at når man ser absurd teater skal man ikke søge en mening i det øjeblik kan ser forestillingen, men lade sig rive med af den. Så det gjorde jeg - og som sagt var jeg virkelig godt underholdet og det var meget interessant at vore tilskuer til.

Men den egentlige mening fra skabernes side --- den kan jeg ikke komme tættere.

Er stor del af forestillingen var naturligvis Sten Harders dukker - og de er virkelig flotte og meget gode på scenen. Det andet store element var musikken - og den var også god, selvom jeg til tider ikke forstod det. Jeg har set på nettet at det skulle være musiske gentagelser af scenerne - det er jeg nok ikke musik kyndig nok til at forstå. Men det var spændende ...

Forestillingen største problem var at der indimellem var to dukkefører - men kun en skuespiller der lage stemme til dukkerne. Sten Harder var rigtig god - men når en kvinde kom ond og tog dukkerne faldt hele korthuset til jorden, hun var alt for løs i dukkeføreringen og slet ikke på samme måde koncenteret. Det var lidt synd for den ellers gode oplevelse.

Jeg havde en aften i teatret , hvor jeg synes jeg fik en oplevelse som jeg stadig tænker på - og selv om jeg  nok ikke kommer til at forstå forestillingen, så er jeg glad for at jeg var der ... og fik det med jeg fik med ... på min egen konto ...


Meget udtryksfulde dukker ...



Forestillingen har også været ret aktiv i processen på YouTube - følg linket og se hvad de har fundet på:

http://www.youtube.com/watch?v=lUxfsTLWUWk

mandag den 24. februar 2014

Hukommelsespaladset

Jeg vil gerne slå et slag for en begivenhed, som en af mine gode venner står for. 

http://lunaparkscenekunst.dk

Prøv en gang at se disse billeder - alle får da lyst til at gå en tur i Hukommelsespaladset!
Tjek hjemmesiden og find ud af mere ... jeg overvejer en tur til Svendborg.





onsdag den 19. februar 2014

Avis ...


Så er vi i avisen med vores Orient Ekspressen ... en teater-mord-gåde

onsdag den 12. februar 2014

Peer Gynt

Republique er ved at blive et af mine yndlingsteatre i Købehavn - ikke nok med at de huser mit hjerte-teater Teatro De Los Sentidos, nu er de sandelig også begyndt at lave dukketeater. De skriver i deres info om Peer Gynt at det er dukketeater som du aldrig har set det før - nu har jeg set meget dukketeater, og så nytænkende er forestillingen ikke. Men er man ny i dukkernes univers, så venter der en oplevelse af de store.

Der er fire dukkefører med og to skuespillere. Tammi Øst laver også musikken - live on stage. Det er slet ikke for at forklejne Jens Jørn Spottag, men det er Tammis forestilling. Hendes mange kvindeskikkelser og stemmer, som hun ligger til dukkerne live, er uovertrufne! Jens Jørn kommer rigtig godt igen i anden akt, og især mod slutningen hvor det går op for Peer at han har spildt sit liv på at blive sig selv. Meget fin morale og rigtig flot fortalt.


Dukkerne spiller en sjov parallel rolle i forestillingen. De ligner alle sammen Jens Jørn, og det er sjovt at Peer Gynt går igen og igen. De er smukt skabt af Phantom Limb, som har stået for det visuelle udtryk. Det er rart at se at der kommer nyt blod til den danske scene - næste gang ringer I bare, ok?


Masker og mennesker og forskellige udklædninger til dukkeførerne gør at forestillingen rammes ind i et ret syret univers, og teksten hjælper godt på vej - selvom den bliver lige lovlig lang op mod pausen.  Det syrede univers passer godt til historien om Peer der tager ud i verden uden at vide hvem han er - og uden at vide hvad han vil. Dukkerne hjælper os til at forstå mere end Peer gør - og det er rart nogen gange at være op forkant. Dog kommer der nogen sorte dødninge ind i slutningen af anden akt, som jeg simpelthen ikke fangede ... hvis de bare var scene-skiftere, så kunne det være løst bedre.


Tammi Østs vidunderlige væsen gør forestillingen seværdig - hendes sang og musik løfter den op - og i scenen hvor hun lægger stemme til alle dukkerne er hylende morsom. Som smagsdommerne sagde: Forestillingen kunne have heddet Solveigs hævn! Enig.


tirsdag den 4. februar 2014

Orient Ekspressen


I øjeblikket øver vi på vores næste forestilling - det er ikke reelt dukketeater, men vi arbejder meget med objekter. Så kom og se hvad vi har fundet på - billetter på www.talent-1.dk

mandag den 20. januar 2014

Bag en papirlåge ...

På Julekalender udstillingen på Kolding Hus var der også alle de klassiske pap julekalendre gennem tiderne - og jeg tænkte at jeg lige ville vise dem fra dukkekalendrene her. Det er sjovt at se hvordan scenografien er tegnet op - og hvor detaljeret det er gjort.

De fleste af dem kan man jo huske fra sin barndom … ikke?