Den Artificielle Have

For et stykke tid siden var jeg inde og se Svantevits forestilling "Den Artificielle Have" - og jeg er jo bare en dreng fra provinsen, så jeg vidste ikke rigtig hvad der betød for jeg slog det op. MEn selv da gav forestillingen ikke ret meget mening ...

Det var en forestilling med et ret absurd univers - og lad mig med det samme sige: Jeg aner ikke hvad forestillingen handlede om - men jeg va virkelig godt underholdt den time og femten minutter dem varede.

Der var en masse møder mellem mennesker - nogen øjebliksbilleder i forholdet mellem mennesker og så videre. Jeg har en gang læst at når man ser absurd teater skal man ikke søge en mening i det øjeblik kan ser forestillingen, men lade sig rive med af den. Så det gjorde jeg - og som sagt var jeg virkelig godt underholdet og det var meget interessant at vore tilskuer til.

Men den egentlige mening fra skabernes side --- den kan jeg ikke komme tættere.

Er stor del af forestillingen var naturligvis Sten Harders dukker - og de er virkelig flotte og meget gode på scenen. Det andet store element var musikken - og den var også god, selvom jeg til tider ikke forstod det. Jeg har set på nettet at det skulle være musiske gentagelser af scenerne - det er jeg nok ikke musik kyndig nok til at forstå. Men det var spændende ...

Forestillingen største problem var at der indimellem var to dukkefører - men kun en skuespiller der lage stemme til dukkerne. Sten Harder var rigtig god - men når en kvinde kom ond og tog dukkerne faldt hele korthuset til jorden, hun var alt for løs i dukkeføreringen og slet ikke på samme måde koncenteret. Det var lidt synd for den ellers gode oplevelse.

Jeg havde en aften i teatret , hvor jeg synes jeg fik en oplevelse som jeg stadig tænker på - og selv om jeg  nok ikke kommer til at forstå forestillingen, så er jeg glad for at jeg var der ... og fik det med jeg fik med ... på min egen konto ...

Meget udtryksfulde dukker ...

Forestillingen har også været ret aktiv i processen på YouTube - følg linket og se hvad de har fundet på:

http://www.youtube.com/watch?v=lUxfsTLWUWk

Hukommelsespaladset

Jeg vil gerne slå et slag for en begivenhed, som en af mine gode venner står for. 

http://lunaparkscenekunst.dk

Prøv en gang at se disse billeder - alle får da lyst til at gå en tur i Hukommelsespaladset!

Tjek hjemmesiden og find ud af mere ... jeg overvejer en tur til Svendborg.

Avis ...

Så er vi i avisen med vores Orient Ekspressen ... en teater-mord-gåde

Peer Gynt

Republique er ved at blive et af mine yndlingsteatre i Købehavn - ikke nok med at de huser mit hjerte-teater Teatro De Los Sentidos, nu er de sandelig også begyndt at lave dukketeater. De skriver i deres info om Peer Gynt at det er dukketeater som du aldrig har set det før - nu har jeg set meget dukketeater, og så nytænkende er forestillingen ikke. Men er man ny i dukkernes univers, så venter der en oplevelse af de store.

Der er fire dukkefører med og to skuespillere. Tammi Øst laver også musikken - live on stage. Det er slet ikke for at forklejne Jens Jørn Spottag, men det er Tammis forestilling. Hendes mange kvindeskikkelser og stemmer, som hun ligger til dukkerne live, er uovertrufne! Jens Jørn kommer rigtig godt igen i anden akt, og især mod slutningen hvor det går op for Peer at han har spildt sit liv på at blive sig selv. Meget fin morale og rigtig flot fortalt.

Dukkerne spiller en sjov parallel rolle i forestillingen. De ligner alle sammen Jens Jørn, og det er sjovt at Peer Gynt går igen og igen. De er smukt skabt af Phantom Limb, som har stået for det visuelle udtryk. Det er rart at se at der kommer nyt blod til den danske scene - næste gang ringer I bare, ok?

Masker og mennesker og forskellige udklædninger til dukkeførerne gør at forestillingen rammes ind i et ret syret univers, og teksten hjælper godt på vej - selvom den bliver lige lovlig lang op mod pausen.  Det syrede univers passer godt til historien om Peer der tager ud i verden uden at vide hvem han er - og uden at vide hvad han vil. Dukkerne hjælper os til at forstå mere end Peer gør - og det er rart nogen gange at være op forkant. Dog kommer der nogen sorte dødninge ind i slutningen af anden akt, som jeg simpelthen ikke fangede ... hvis de bare var scene-skiftere, så kunne det være løst bedre.

Tammi Østs vidunderlige væsen gør forestillingen seværdig - hendes sang og musik løfter den op - og i scenen hvor hun lægger stemme til alle dukkerne er hylende morsom. Som smagsdommerne sagde: Forestillingen kunne have heddet Solveigs hævn! Enig.

Orient Ekspressen

I øjeblikket øver vi på vores næste forestilling - det er ikke reelt dukketeater, men vi arbejder meget med objekter. Så kom og se hvad vi har fundet på - billetter på www.talent-1.dk