Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

mandag den 17. januar 2011

Avenue Q Broadway Musical


En lille smule fra denne morsomme forestilling med dukker og mennesker i en dejlig blanding. Vi grinede - og var glade for vi valgte en kl 21.00 forestilling, så er børnene lagt i seng. Og det er IKKE en børneforestilling overhovedet.

Behind the scenes on "Avenue Q"


Udover at være en fantastisk morsom forestilling, så har de også givet dukketeatret et voksent twist, som man godt kan bygge videre på ... enjoy!

onsdag den 12. januar 2011

Mester Jakel plakaten

Arbejdet med en teaterforestilling indebærer jo også hvordan den skal ud til publikum - og her kommer en masse inspiration til Mester Jakel plakater - de er fundet på nettet. Jeg har endnu ikke rigtig bestemt mig hvordan min plakat skal se ud. Jeg vil gerne have den virker moderne og traditionel på samme tid. Og så skal det ikke være en Punch and Judy - det er jo DANSKE Mester Jakel der er tale om. Det skal også lige afklares.

Nyd plakaterne ...





















tirsdag den 11. januar 2011

Inspirationsmateriale til Mester Jakel

En stor del af arbejdet - lige nu - med dukkerne er at finde inspiration til personlighederne. Persongalleriet er nogenlunde på plads, men hvordan skal de se ud? Jeg har søgt og søgt på nettet - og her er noget at mit inspirationsmateriale. Jeg kan dog godt love at mine dukker bliver ret anderledes ... men men men der er træk fra de gamle dukker som går igen i mine helt nye. Det er spændende arbejde.



















søndag den 9. januar 2011

En jakel dukke bliver til ...

Processen i arbejdet med Jakel-dukkerne er ret langsommelig, men også spændende og udfordrende. Det hele starter med en pap mache masse som hovedformen bliver bygget op af. Det tager en evighed før det er gennemtør, men dette er meget vigtigt da farverne eller vil krakelere og blive grimt.


Jeg har arbejdet meget groft med dukkerne i starten, men har siden givet dem med sandpapir og forskellig masse, som igen har fået sandpapir.


Dukkerne er blevet malet og der har været fokus på at de skal ses fra en stor afstand, så de er grove i malearbejdet, og der er ikke så mange fine detaljer. På nærhold virker de grove, men på lang afstand virker de rigtig godt - og meget fine i farverne.




Hovedet passer til mine fingre, og har fået en gang meget skindende lak, da dette giver en næsten porcelænsagtigt overfalde. Jeg laver hullet i fingeren/halsen smal for at give et mere realistisk udtryk - dette ses bedst når tøjet kommer på. Dukkerne kan ellers nemt komme til at virke "tykke og fede" - og give mindre bevægelsesfrihed for spilleren.


Dukkerne får først en under-kjole på, som jeg siden kan bygge det rigtige kostume oven på. Allerede her bestemmes dukkens karakter. Jeg har lavet hænderne i stof, da jeg synes hænder i et stift materiale er umuligt at spille med - og giver uendeligt lange arme til dukkerne. Det er selvfølgelig en smagssag.




Nu skal der tænkes tøj og hovedbeklædning.

lørdag den 1. januar 2011

Mester Jakel teatret - opstart!

Jeg vil i den kommende tid fortælle om det Mester Jakel teater jeg er ved at udvikle. Det bliver et teater som kommer til at rummer masser af tradition og samtidig en del fornyelse. Projektet er støttet af Næstved Kommune - og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for.


Teatret bliver bygget efter en dansk tradition - men med stærke referencer til de engelske "Punch and Judy"- forestillinger som spiller rundt om i England - og især ved Covent Garden og langs strandene i sommerperioden. Mit teater skal også spiller i sommerlandet Danmark rundt.


Det er traditionelt dukketeater med handske dukker. Der sidder en mand omme bagved, så man ikke kan se ham. Han tager nogle dukker på hænderne og spiller med dem. Det er ganske traditionelt. Det er hensigten i første omgang at lave en god gammeldags Mester Jakel forestilling, som børn og voksne vil more sig over. Dog er teatret lavet således at fronten kan skiftes så det kan fungere til andre mere mindre traditionelle og gammeldaws forestillinger. Smart ikke?



Her er baggrunden med et træ og en busk. Meget fint lavet og udført. Også baggrunden kan re-tænktes og lave mere moderne eller udskiftes til forskellige scener i forestillingen.

Følg med her på siden om hvordan det kommer til at udvikle sig med Mester Jakel og mit lille teater. Kom gerne med historier, forslag eller løsninger.