Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

onsdag den 7. december 2011

Ballerinaen og Sommerfuglen


En lille skyggeforestilling jeg spiller (ofte som en del af forestillingen "Flyttekasser"). Vi har arbejdet rigtig meget med skyggeteater på dukke og animationsuddannelsen. Derfor har jeg uploaded denne video - som en del af min første modul opgave, hvor jeg har skrevet om skyggeteatret.

Forestillingen er fra mit lille skyggeteater i en kuffert ... den er jeg SÅ glad for og den bliver brugt hele tiden.

Enjoy ...

tirsdag den 6. december 2011

Hvor for en "dusk"?


Da vores tyske underviser Hans Jochen fra Berlin startede undervisningen lagde han en bunke objekter ud på gulvet - og så kunne man vælge. Faktisk havde jeg valgt en lille skør dims, jeg ikke kunne se hvad var - men den skyndte min studiekammerat Ida sig at tage, så faldt mit øje på en mobiltelefon anno 1990 - men Asger fra holdet havde også taget en mobil-tale-fon, så den ide droppede jeg også ... så var der min dejlige røde dusk tilbage.

Dusken her er ved at være træt og går i seng.

mandag den 5. december 2011

Jeg - en dusk!


Hvad er det - tænker du nok - og når svaret kommer bliver du overrasket! Det er nemlig MIG! Som en del af opgaverne på dukke og animationsuddannelsen skulle vi arbejde med objekter og på en eller anden måde søge ind i dem, for at finde det i deres bevægelse som var specielt for objektet ... nogen der sagde 70'erne?

Alt i alt ver det en sjov måde at arbejde på. Og jeg er og bliver en rød cheerleader dusk!


Som alle cheerleader duske er jeg enormt slatten i mine bevægelser og har masser af liv i underlivet - på den roterende måde. Det var meget komisk har jeg fået at vide.
Da vi så skulle lade være med at smile med blot tale almindeligt om almindelige ting, med med objektets bevægelsesmønster, blev det næsten skræmmende realistisk som i et eller andet sindsygt parallelunivers.




fredag den 2. december 2011

Man tror det ikke




Jeg bor på 4 dejlige kvardratmeter. Hey teaterskolen er ikke værst. Smiler.

- Posted from my iPhone

To ting ...

Man har vel en grafiker gemt et sted i sin fortids uddannelsessynderegister - og meget tæt på sit hjerter. Nogen af mine totale yndlings grafiske værker har en spontanitet og let hed over sig - samtidig med de samler traditionen og et element fra fornyelsen. Jeg kender ikke Jakob Bue, men hans grafiske stil gør mig glad - og da jeg fandt dette:



- fik jeg helt lyst til at se forestillingen alene pga. grafikken. Det er så smukt og lækkert lavet. Det er sjovt og bryder mine tanker op i alverdens stemninger - og jeg kan næste se forestillingens stil for mig. Det er godt håndværk - og det skal man hylde og råbe hurra for.

Det var den ene ting - den anden er at I skal glæde jeg til senere i dag hvor jeg oploader billede af mit værelse på tosseanstalten i Odsherred. Håber ikke at jeg ender i slagter-værelset igen.

onsdag den 30. november 2011

Snemanden, den anden

Der er kommet en ny snemand ind i mit liv.

Alesja Kovalova og jeg arbejder så småt på forestillingen om Snemanden, og til det er der lavet en ny dukke - og hans han gangster hip hoppe - sejt!!! Der sker små ting hele tiden ...

mandag den 28. november 2011

Papir dukketeatre

Et af de små steder som ikke ret mange kender er Priors dukketeater museum på Folketeatret i København. Sandt at sige, så er der ikke meget plads - og den gang museet lå på første sal i forbindelse med dukketeaterbutikken i Købmagergade - og senere i Fiolstræde - var museet en meget bedre oplevelse. Men men men, man kan nu ikke tage alle de smukke teatre og scenerierne fra det lille røde rum på Folketeatrets første sal. Museet har kun åbent i forbindelse med forestillinger - og der kun i pausen. Det er en sjov lille ekstra feature til en teater tur. Hanne Nelander fra Priors Dukketeater har doneret samligen, og det er vi mange der er glade for. Det er noget national agtigt noget, men fantastisk.


Dukketeater folk har altid været fingerfærdige og her er det kongelige teater med balkoner og det hele ... smukt udført. Nedenfor ses glasmontrene med dukescenerne i. Det kunne gøre meget mere oplevelsesrigt, men herregud, det er nok ikke andre men mig der kommer igen og igen. Vi var der i hvert fald mutters alene - og det er en skam.



Klassiske scener fra de traditionelle dukketeatre. Stykkerne har traditionelt været stykker opført på eks.vis det kongelige - så tegnede man figurerne og og scenerierne - eller brugte hvad man have i nye sammesætninger. Det sjove er at dukketeatrene har været tænkt til børn, men er bestemt en voksen hobby for man skal være fingerfærdig og ikke bange for en skarp kniv - og udstyret med uanede mængder tålmodighed. Heldigvis er de begyndt at sælge små teatre gennem det kongelige teaters billetkontor (har jeg hørt og læst mig til!)