Det jeg elsker

Det dejlige ved teater er at alt er på rette plads, samtidig med at alt kan forandre sig. Kort fortalt. Da jeg begyndte at dykke ned i dukketeatret, var det kærlighed. Det kunne jeg mærke. Jeg kunne mærke glæde ved at kunne lave hele forestillinger ved mit skrivebord. Hele universer. Hele verdener. Jeg kan have teatret med i min kuffert, og jeg behøver ikke mere end mig selv og en enkelt publikummer før teatret er en realitet. Det elsker jeg ved dukketeatret. Den lette tilgang til noget der er så uendeligt svært og fuld af muligheder og fordybninger.

Da jeg begyndte at arbejde dybere, fik jeg også en stor angst for dukketeatret. Det slog mig nemlig at alt er muligt i dette særlige univers. Dukkerne kan alt. Der er ingen grænser. De kan flyve. De kan være store og små. De kan være stive og bløde på samme tid. De kan rejse i tider og steder. Måske var der for mange muligheder til at kunne fange et splitsekund af teatrets virkelighed.

Der er netop der arbejdet begynder. Det er dukketeatrets opgave at blive sat på rette plads, og blive fyld med det rette indhold. Jeg skal ikke ændre noget - slet ikke verden. Men jeg skal fortælle de historier jeg tror kan ændre noget. For så er alt på rette plads - med mulighed for at forandre sig.

Godnat for nu.