Flere kostumer

Igen må jeg lige dele nogen billeder. Her er det Kia Ambus - vores nye dejlig teaterveninde - som er hoppet i kostumet. Kia spiller Fru direktør Mortensen i vores Jeppe-forestilling. Kom og se os alle sammen ... vi lover at alle kostumer er færdige!

Kostumeprøve

Bliver lige nød til at dele disse billeder med jer. Det er de første kostumeprøve-billeder fra vores "Jeppe på Bjerget". Det er Mie Laurine Folman der står model. Her er hun kro-mutter! Kostumet er lavet af Mathias August Borg. Kom og se os på slap line: www.talent-1.dk

H.g.

Så er teaterfestivalen gået i gang og der er rigtig meget der skal ses. Vi startede ud med at se Trickters vandre installation "H.g." - jeg er ikke helt enig at kalde det "teater"... men derved ikke sagt at det ikke var godt. For hele setup'et var utroligt gennemført og flot lavet.

Jeg har arbejdet rigtig meget med vandreforestillinger og teater der spiller for mere end en sans. Og det er tydeligt at det er den vej teatret gerne vil, men jeg skal være helt ærlig og sige at de ikke formår at skabe et rum jeg er tryg i og føler at jeg har lyst til at udforske på egen hånd. Jeg er en blot en tilskuer der fortælles en historie i en scenograferet ramme. 

Der hvor Teatre de los Sentidos arbejder meget med det behagelige i oplevelsen og at arbejde med det ubehagelige på en behagelig måde, så man skridt for skridt føre ind og føler sig i nærmeste udviklingszone - spiller Trickter på helt andre indgangsvinkler.

Jeg er netop en gæst, der ikke må røre ved noget.

Alt er skrabet, stilrent, lige linjer og masser af gear. Jeg føler mig på rejse tit alene, urolig og afventende. Det er ikke rart at være meget alene.

Den smukke skov man træder igennem er et af de få rum hvor jeg føler at scenografien åbner sig op og giver mig mulighed for at ånde. Jeg går rundt og ser ned på de hvide træer - men så føler jeg mig pludselig som en kæmpe der kan træde skoven i stykker ...

Her er man tydeligt den MEGET stramme scenografi - alt er lige linjer - rette vinker - jeg kan se at hvis jeg piller ved noget (hvilket jeg har lyst til) så ødelægger jeg det. Der ved er sanseteatrets ypperste profil nedbrudt.

Det sidste jeg oplever er det bedste, det sødeste og det varmeste i forestillingen - da jeg kommer ind skal jeg stille mine sko. Da jeg går står min sko og venter på mig ... og nogen har lagt en lille hvis sten i den ene. Det var en rar følelse ...

Se forestillingen, hvis du har muligheden for den, men vær obs på at det ikke er et behageligt rum at træde ind i ... det er uhyggeligt og rører en masse følelser i dig! Og det er jo det som det skal gøre !

Scene inspiration

Nu viste jeg mit inspirations materiale til "Rendezvous" - som er den forestilling jeg håber på at komme til at spille til august på Vildskud. Nå, hvor om alting er så skal der jo også findes inspiration til scenografien. Den skal være super let at transportere, og så faldt jeg over dette vidunderlige billede:

Jeg synes der ligger rigtig meget historie i dette billede. Figurerne der er malet på er slet ikke noget i stilen til "Rendevous" - men ideen holder, synes jeg.

Mester Jakel - persongalleri

Det er dejligt at have tid til alt det man normalt ikke lige får gjort - selvom man bliver ved med at sige: Nu skal jeg have det gjort! Dette galleri er et super eksempel herpå. I laaaang tid har alle mine Mester Jakel dukke ligget i deres hyggelige lille kasse og ventet på at jeg fik taget mig sammen og taget nogle billeder af dem. Nu er det gjort og her er resultatet!

Mester Jakel

Rosalina

Pjerrot

Klovnen

Politimanden

Djævlen

Døden 

Jeg glæder mig til at spille med dem på gader og stræder - lige nu planlægger vi en åbningsforestilling på vores dejlige teater i Næstved en gang i næste sæson - og når sommeren så kommer, så skal jeg helt sikkert ud og møde verden med Mester Jakel på hånden.

Jeppe - uden dukker

Selvom min store kærlighed jo ligger i dukke og animationsteatret, så må jeg jo indrømme at jeg også lavet andet teater. Blandt andet har jeg kastet mig ud i et rent selvmordsprojekt: Jeppe på Bjerget.

Faktisk har vi været ramt af flere ulykker: vores gode veninde Kathe trak sig ret pludseligt fra projektet, og hun skulle både af bearbejdet manus og været instruktør på forestillingen, og da det skete i sidste øjeblik, så var der ikke rigtig andre end mig der var så godt inden i stoffet at de kunne bearbejde det. Så det gik jeg i gang med. Så stod vi og manglede en instruktør. Da vi i forberedelses fasen havde nogen ønsker til hvem der skulle spille Jeppe og det viste sig at de var optaget andet steds, så blev jeg overtalt til selv at spille den. Det glædede jeg mig til - og nu var instruktør jobbet også ledigt. Men jeg vidste med det samme at en så stor og krævende rolle som Jeppe er kan ikke kombineres med en instruktør tjans. Julie, som var Kathes assistent sagde med det samme at hun ikke turde kaste sig ud i så stor en opgave. Heldigvis kunne Mathias August Borg se noget potentiale i stykket - og på en rejse til USA fik vi snakket det hele igennem - vi havde også en Line Knutzon forestilling i tankerne og så begyndte det hele at give mening. Da vi kom hjem satte jeg mig til computeren og skrev et manus, som vi kunne rette til undervejs. Men det var da en begyndelse. Julie var heldigvis stadig med som instruktør og rollerne faldt efterhånden på plads. Og så skete det ... i går:

Vi havde første prøve på scenen. Og det var forrygende sjovt. Kia Ambus skal spille Nille og Baronessen og hun spillede r**** ud af buskerne. Det var så sjov. Camilla List og Tina Nedergaard er et rigtig fint makkerpar som de to Pernille-figurer. Og selvom det var første gang, så smed Kia lige manus og spillede. Det gav lidt stress til os andre.

Mathias har en rigtig fin plan over forestillingens visuelle profil - og Kia Lundsgaard Horan sidder ved symaskinen og kører derud af. Jo jo, det skal nok blive en forestilling der er værd at se!

Vildskud

Jeg er blevet indbudt til at deltage i Vildskud 2012 festivalens showcase med et lille oplæg jeg sendte ind. Jeg arbejder jo en del med "små" forestillinger og one-person-theatre/den personlige oplevelse på teaterskolen i Odsherred. Og de ting vil jeg jo gerne skal ende ud i nogen konkret. Derfor ... VILDSKUD! som er en festival for uhængigt teater.

Jeg er sikker på at det bliver noget med dukker og animation - og historien er også ved at forme sig. Jeg ved allerede nu at jeg arbejder med problematikkerne omkring "kærlighed og kærligheds ophør". Jeg samler gamle dukker ind og har en lille kasse med ting som skal med. Scenografien er også ved at forme sig i hovedet på mig. Showcasen er i maj - og hvor meget og hvad jeg har klar der til er uvist. Jeg har jo heller ikke lyst at producere alverdens ting, hvis ikke forestillingen skal spille - og lad det være sagt med det samme at Næstved nok ikke er klar.

Desuden tænker jeg meget over kostume. Og se lige her:

For lang tid siden så jeg dette lille grafiske tryk af Cecy Loftus og det har bare brændt sig fast. Der er så meget 1890'er stemning gammel teater og masser af decadance i det. Så måske er det den vej jeg arbejder. Det androgyne har noget spændende i forhold til forestillingen og emnet.

Der tænkes videre ...