Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

onsdag den 25. april 2012

H.g.

Så er teaterfestivalen gået i gang og der er rigtig meget der skal ses. Vi startede ud med at se Trickters vandre installation "H.g." - jeg er ikke helt enig at kalde det "teater"... men derved ikke sagt at det ikke var godt. For hele setup'et var utroligt gennemført og flot lavet.

Jeg har arbejdet rigtig meget med vandreforestillinger og teater der spiller for mere end en sans. Og det er tydeligt at det er den vej teatret gerne vil, men jeg skal være helt ærlig og sige at de ikke formår at skabe et rum jeg er tryg i og føler at jeg har lyst til at udforske på egen hånd. Jeg er en blot en tilskuer der fortælles en historie i en scenograferet ramme. 

Der hvor Teatre de los Sentidos arbejder meget med det behagelige i oplevelsen og at arbejde med det ubehagelige på en behagelig måde, så man skridt for skridt føre ind og føler sig i nærmeste udviklingszone - spiller Trickter på helt andre indgangsvinkler.

Jeg er netop en gæst, der ikke må røre ved noget.


Alt er skrabet, stilrent, lige linjer og masser af gear. Jeg føler mig på rejse tit alene, urolig og afventende. Det er ikke rart at være meget alene.


Den smukke skov man træder igennem er et af de få rum hvor jeg føler at scenografien åbner sig op og giver mig mulighed for at ånde. Jeg går rundt og ser ned på de hvide træer - men så føler jeg mig pludselig som en kæmpe der kan træde skoven i stykker ...


Her er man tydeligt den MEGET stramme scenografi - alt er lige linjer - rette vinker - jeg kan se at hvis jeg piller ved noget (hvilket jeg har lyst til) så ødelægger jeg det. Der ved er sanseteatrets ypperste profil nedbrudt.

Det sidste jeg oplever er det bedste, det sødeste og det varmeste i forestillingen - da jeg kommer ind skal jeg stille mine sko. Da jeg går står min sko og venter på mig ... og nogen har lagt en lille hvis sten i den ene. Det var en rar følelse ...

Se forestillingen, hvis du har muligheden for den, men vær obs på at det ikke er et behageligt rum at træde ind i ... det er uhyggeligt og rører en masse følelser i dig! Og det er jo det som det skal gøre !


Ingen kommentarer:

Send en kommentar