Jeg er blevet indbudt til at deltage i Vildskud 2012 festivalens showcase med et lille oplæg jeg sendte ind. Jeg arbejder jo en del med "små" forestillinger og one-person-theatre/den personlige oplevelse på teaterskolen i Odsherred. Og de ting vil jeg jo gerne skal ende ud i nogen konkret. Derfor ... VILDSKUD! som er en festival for uhængigt teater.
Jeg er sikker på at det bliver noget med dukker og animation - og historien er også ved at forme sig. Jeg ved allerede nu at jeg arbejder med problematikkerne omkring "kærlighed og kærligheds ophør". Jeg samler gamle dukker ind og har en lille kasse med ting som skal med. Scenografien er også ved at forme sig i hovedet på mig. Showcasen er i maj - og hvor meget og hvad jeg har klar der til er uvist. Jeg har jo heller ikke lyst at producere alverdens ting, hvis ikke forestillingen skal spille - og lad det være sagt med det samme at Næstved nok ikke er klar.
Desuden tænker jeg meget over kostume. Og se lige her:
For lang tid siden så jeg dette lille grafiske tryk af Cecy Loftus og det har bare brændt sig fast. Der er så meget 1890'er stemning gammel teater og masser af decadance i det. Så måske er det den vej jeg arbejder. Det androgyne har noget spændende i forhold til forestillingen og emnet.
Der tænkes videre ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar