Jeg - en dusk!

Hvad er det - tænker du nok - og når svaret kommer bliver du overrasket! Det er nemlig MIG! Som en del af opgaverne på dukke og animationsuddannelsen skulle vi arbejde med objekter og på en eller anden måde søge ind i dem, for at finde det i deres bevægelse som var specielt for objektet ... nogen der sagde 70'erne?

Alt i alt ver det en sjov måde at arbejde på. Og jeg er og bliver en rød cheerleader dusk!

Som alle cheerleader duske er jeg enormt slatten i mine bevægelser og har masser af liv i underlivet - på den roterende måde. Det var meget komisk har jeg fået at vide.

Da vi så skulle lade være med at smile med blot tale almindeligt om almindelige ting, med med objektets bevægelsesmønster, blev det næsten skræmmende realistisk som i et eller andet sindsygt parallelunivers.

Dukke og Carls Press

Jeg tror ikke at jeg fik fortalt om Unimas workshop med Carl Press og hånddukker. Det hele foregik over to dage i København og hvor vi knoklede med hænderne i vejret og oppe i dukkerne. Carl lavede små øvelser - og som rigtige teatermennesker har vi svært ved ikke at putte alt muligt skuespil hen over.

Den første øvelse var blot at lave en catwalk - hvor dukkerne blev vist. De skulle bare gå fra den ene side af scene til den anden. Det var svært for vi var tre personer af gangen og dukkerne næsten kaldte på at finde et eller andet forhold og spille på det. Men hele tiden blev vi mindet om "I skal bare gå".

Derefter lavede vi små fine etuder. De var meget forskellige - og det var sjovt at se hvor forskelligt vi tolker fx. en tekst. Carl havde skrevet en 0-tekst (en tekst som ikke giver mening) og den skulle vi arbejder med. Det blev til alt fra sex i en park til børn der leger. Meget sjovt. 

Til sidst skulle vi lave en etude hvor vi arbejdede målrettet med noget som kunne vises på The Downstairs Puppet Cabaret. Jeg kom i gruppe med Camille og Martin. Vi lavede en menage-de-shakespeare og tog ordene "to be or not to be" under kærlig behandling. Det endte med en utrolig morsom sketch i sort hvid. Vi var alt fra døden til digteren - over gammel dame og sirener.

Billederne her er fra "dukkebuffeten" som var det første vi lavede med alle de dukker vi havde taget med. Det var fedt at stå med så mange udtryk og arbejdsmetoder - alle dukker er jo bygget til noget forskelligt og føres derfor forskelligt.

Dortes dukke

Så har jeg været på Dukke og Animationsuddannelsen - og denne gang har det virkelig fyldt mig med gode oplevelser. Jeg er ved at fordøje den inspirerende undervisning fra Nicolas Gousseff, hvor vi arbejdede med små hvide dukker. Her er et billede som Dorte P fra holdet har taget af hendes arbejdsdukke. Jeg synes det er så flot at I skal se det!

Arbejdet tog udgangspunkt i kroppen og det dukken gør ved os. Vi har arbejdet med at vores dukke vendte sig om og afviste os - og det var virkelig en sjov oplevelse. Det er jo mig der styrer min dukkes bevægelser - men alligevel kunne man til sidst ikke lade være med at blive lidt trist når dukke blev ved med at afvise. En underlig følelse, som også blev nogen for meget.

Jeg har selv taget en del billeder fra weekenden - og låner måske lidt flere fra mine medstuderende - men lige nu skal jeg gøre klar til at Charlotte G kommer og taler om vores kunstneriske udviklingsvirksomhed - som skal forløbe fra nu af og ind til juni. Det er en stor opgave og der er allerede mange følelser på spil, kan jeg mærke.

Tak til Dorte P for billedet - håbet der er ok at det ligger her!

En heks bliver til

Vi er rigtigt godt i gang med Hans og Grete. Jeg har fået opgaven at lave heksen som spiser små børn. Tanken er at lave en mellemting mellem en borddukke og en stangdukke. Dukken skal kunne dreje hovedet og ikke være for svær at føre da Tina ikke har ført dukker før.

Lige nu arbejder jeg på hovedet som gerne må være ujævnt og uhyggeligt.



Heksen får ret udståede øjne, en klump næse og meget spids hage. Jeg håber man kan se overfladen på billederne.



Jeg oploader billeder af resten af procesen.

- Posted from my iPhone

Dukketeater i Prag

Det betaler sig at surfe rundt på nettet og ikke rigtig vide hvad det er man kigger efter. På Jyllandspostens hjemmeside fandt jeg en lille rejsebeskrivelse: se mere her ...

Hun tager blandt andet i dukketeatret og ser Don Juan med dukker - og jeg faldt pladask for det lille teater. Scene er lille bitte og delt op i flere niveauer.

Det ser ud som om at publikum sidder meget tæt på, jeg tror vi taler om mindre end en meter. Hun fortæller også at alle sidder på små bænke. Det er netop denne intime stemning som jeg så gerne vil opbygge på vores eget lille sted - hvis når måske hvis vi skal satse mere på stationært dukketeater i Næstved. det er bare en drøm - for lige nu spiller vi enkelte forestillinger på vores faste teater og en del rundt omkring.

På det sidste billede kan man se lidt mere af omgivelserne. Det ligner for mig et loftslokale med ret lille bredde - og det er jo faktisk lige hvad vi besidder pt. Det eneste er at det ser ud som om at de har ret højt til loftet, hvilket gør det lettere at lave dukketeater, det må man indrømme.

Jeg blev bare så inspireret - og tænkte: det skal deles! Måske i håbet om at der er flere som har lyst til at hoppe med på vognen på vores lille teater og arbejde med dukker. Skriv, mail, send en brevdue. Vi har en sal, som vi rigtig gerne vil have brugt noget mere. Også hvis du har et stykke der mangler en lille scene.

Se vores teater her ...

Hønes første æg

Jeg har været til dukketeater.



En søndag eftermiddag i Brønshøj spillede Camille i Dali hendes dejlige forestilling "hønes første æg".

Det var en sød og dejlig forestilling med masser af gok gok gok.

Det hele var syet og det gjorde det rigtig hyggeligt. Det stoflige passede godt til historiens stil og målgruppe. Børnene havde en dejlig halv time med høne og hendes første æg.

- Posted from my iPhone

En mindeværdig forestilling

Jeg har i weekenden deltaget i en hånddukkeworkshop med Carl Press som workshopleder. Der har været så sjovt og udviklende. Jeg teamede op med Camille og Martin og arbejdede der ud af. Det blevv de en sjov lille (mærkelig) forestilling ud af. Vi satte ingen grænser og tog alt det sjove med i forestillingen.

Shakespeares "To be or not to be - that is the question but not to me" var omdrejningspunktet i forestillingen og ordene blev præsenteret på mange forskellige måder. Af sirener, af døden og Fru Møghe og så videre.

Vores lille elskede hvide hånddukke "Lille" blev slået ihjel tre gange i løbet af den fem minutter korte forestilling. Og selvfølgelig var hatte en uundværlig del af setuppet.

Nyd billederne - det var sjovt at lave!