Er kommet hjem fra en hæsblæsende festival med 9 forestillinger på 2 dage. Det kræver sin mand, og hvis sandheden skal frem lå jeg også i min seng klokken 2130 i går aftes. Godt mørbanket efter en hel dag med forestillinger og masser af oplevelser.
Alt i alt har det været en weekend med gode forestillinger - kun en det ikke lige ramte plet hos mig. Jeg observerede dog også en del uro hos børnene og det plejer at være et pejlemærke over at det ikke er super. Jeg kan ikke anbefale forestillingen "Hjerteslag" - for at være ærlig kede jeg mig så meget at jeg begyndte at tænker over hvor i min krop det gjorde ondt, mens jeg sad og ventede på at de 45 minutter var overstået - og gudhjælpe mig om de ikke lige forlængede forestillingen med 10 minutter. Død over mine bensmerter!
Der ud over vil jeg rose Horsens børneteater festival for at have nogen gode solide og meget kvalitetorienterede forestillinger på programmet. Eller også havde jeg valgt rigtigt igen i år. At fremhæve er klart Teater My og forestillingen "Små skridt" - som jeg jo havde glædet mig meget til. Det er en typisk Teater My forestilling, men de er så smukke og fine i stillestil og historiefortælling.
Også Gruppe 38's "Du må være en engel, Hans Christian" var genial - men den vender jeg tilbage til.
"Farvej, Hr, Muffins" med De Røde Heste var en dejlige forestilling. Jeg har ikke set den før nu, selv om det er en gammel forestilling. Claus Manøe er en guds benået dukkefører og en fortæller af højeste karat. Mere med ham, man kan blive ved og ved med at lytte.
En dejlig weekend i det jyske, det må man sige. Men men men:
Mit bedste råd til teatrene og festivalerne rundt om i landet (og især Horsens efter weekendens oplevelser) er at være mere obs på de aldersgrænser som teatrene sætter. Vær ikke bange for at afvise folk i døren. Er ungerne for små får de med sikkerhed en dårlig oplevelse. Og give alle os andre en med i købet, for teatret er jo et lille rum, hvor alt mærkes. Teatrene bruger uendelig meget til og tanke på at tale om aldersgrupper og overveje hvad børn kan overkomme og klare. Forældrene har ikke indblikket i teatrets arbejde og form. Enhver forældre vi altid sige: mit barn kan godt! Et ansvarligt teater og en ansvarlig festival vil altid sige: Ja, men vi overholder aldersgrænserne. De dårligste oplevelser i teatret opstår for barnet, forældrene og de andre publikummer, når børnene ikke er klar, fordi de er får små og ikke forstår forestillingen, historien eller metoden. Og nej, det handler ikke kun om det er uhyggeligt eller ej! Det handler om modenhed, historiens evne til at sætte spor og teatrets inderste væsen. Man kan jo komme til at hade teater, hvis man bliver sat et sted man ikke hører hjemme den første gang.
Forældre tror de vil deres børn det bedste ved at give dem oplevelser, men det vil teatrene også, og derfor sætte vi aldersgrænser! Respekter dem venligst.
