Jeg har været på rundtvisning - det var helt fantastisk. Det har ikke lige noget med dukketeater at gøre - og dog alligevel lidt. Jeg har været rundt i krogene på Pantomineteatret i Tivoli. Det er det mindste og mest hyggelige teater jeg har set. Og gammeldags på den charmenrede og indtagende måde.
Der er ekstrem lidt plads på Pantomineteatret. Stort set ingen plads i siderne, trapperne og gangene er smalle og fyldt med billeder fra teatrets historie. Personer og roller kigger på en fra de sorthvide fotografier, og plakaterne vidner om at her er sket alverdens ting.
Selv oppe under loftet er der masser af ting. Her er det forestillinges stole der er hængt op over sidefløjene på scenen.
Bette Nansen sagde: Et fyldt snoreloft giver den bedste akustik. Og selv om der ikke tales ret meget (overhovedet ikke, faktisk) på Pantomineteatret, så er snoreloftet fyldt til bristepunktet. Alle de håndmalede kulisser hænger side om side og venter på det bliver deres tur til at frembringe de smukke scenebilleder. Jeg har hørt at Pantomineteatret kan lave et sceneskift på under 2 sekunder. Og når man står og ser de gamle forestillinger kan man også høre kulisserne når de sænkes ned: bang bang bang - og så var vi på en ny gade!
Nu kommer vi til hvorfor jeg alligevel tog dette med på dukketeaterbloggen: Da jeg kom ind på Pantomineteatret, så have jeg fornemmelsen af at være en dukke på et over-size Priors papirteater. Kulisserne er af samme princip, de ligner til forveksling skoven fra "Elverhøj" - og haven fra "Der var engang". Det var som et dukketeater for levende mennesker. Måske er det en teateride, man burde arbejde videre med?
Jeg havde en vidunderlig rundtur - og håber at billederne her viser et lille indblik i hvordan dette smukke gamle teater fremstår: Et dukketeater, i et kinesisk teater, i en haven midt i en storby. Drømme kan blive virkelighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar