Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

lørdag den 22. januar 2011

Mester Jakel historier

Der er meget dukketeater lige nu. Jeg knokler med at få udstillingen op og stå på Næstved Museum - heldigvis hjælper de rigtig meget med alt det praktisk som jeg ikke lige har talent for. Men det er alligevel mange tanker og ting som skal være på plads. Tekster der skal skrives og så videre. Dukkerne skal vel også lige gøres klar.

Men det må ikke flytte fokus på det som jeg har helliget min tid til lige nu: at lave mit Mester Jakel teater. I morgen vinker jeg farvel til selve teatret, da det skal med på udstillingen, dog uden forestilling og dukker - de er slet ikke klar endnu. Men selve teatret er udstillingsklar - håber ikke at der kommer for mange børne-fedt-fingre på det. Nuvel, mon ikke forældrene tænker sig om. Hermed en opfordring!


Mit teater kommer til at have følgende personer (ihvertfald lige nu):

Mester Jakel
Hans Kone, Rosalina
Pjerrot
Djævlen
Døden
En politimand
- og en klovn

Det giver fine muligheder for at fortælle de gamle historier - og digte nye.

Jeg går og tænker meget over historierne lige nu. Det letteste ville jo være at finde de gamle frem fra biblioteket og spille dem; måske med lidt tekst-bearbejdning. Men jeg vil gerne give det en traditionel tilgang men ikke gammeldag og outdatet. Så det skal der lige tumles med oppe i hovedet.

Men men men : jeg tror Mester Jakel kommer til at slå en del i hovedet med lerpotter og køller. Sådan skal det jo være!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar