Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

torsdag den 3. februar 2011

En dukke på scenen

Her er teksten som er skrevet til udstillingen "Teaterdukker - håndholdt sjæl" på Næstved Museum. Udstillingen findes i Helligåndshuset, Ringstedgade, Næstved i perioden 5. feb - 27. marts 2011. Udstilling er åben i museets åbningstid.


Dukketeatret er en af verdens ældste kunstformer. Man ved med sikkerhed at der er blevet spillet dukketeater i mere end 30.000 år. Dukkerne har været et fast element, når der skulle fortælles historier: mytologiske fortællinger, historiske dramaer eller folkeeventyr – for slet ikke at tale om alle kunstfortællingerne, der dukkede op med H.C. Andersen i sidste halvdel af 1800 tallet. Den kunstneriske åre i dukketeatret er klart den mest dominerende i dag.

De første dukketeatre man kender til opstod ved at mennesker fra forskellige kulturkredse begyndte at skabe gudebilleder. Mennesket har, når det kom til at skulle ære guderne, altid være utrolig opfindsomme, og det har dukketeatret nydt stor gavn af. Flere gravfund fra antikkens Grækenland viser bevægelige statuetter eller dukker, lige som vi også har talrige beskrivelser af mekaniske dukker hos blandt andre filosofferne Platon og Aristoleles.

Da romerne erobrede verden, tog de blandt mange andre kunstformer dukketeatret med fra Grækenland. Her udviklede dukketeaterformen sig og fandt inspiration i den lokale teatertradition. Blandt andet udviklede dukkerteatret 4-5 faste typer og en meget grov komik. Dette har direkte linjer til den italienske commedia dell’arte som opstod i 1500 tallet.

Personerne fra commeia dell’arten har give direkte inspiration til den type teater, som vi i dag kender som Mester Jakel. Denne folkelige teatertradition blev meget populær over det meste af Europa i slutningen af 1600 tallet og i 1700 tallet. På det tidspunkt var det markedsgøglere, der stod for dukketeatertraditionen i det meste af Europa. Mester Jakel har slægtninge i stort set alle europæriske lande. I England hedder han Punch. I Italien hedder han Pulcinella. I Frankrig hedder han Guinol. I Tyskland hedder han Hans Wurst. I Sverige hedder han Kasper – og i Danmark altså Mester Jakel. Men de er alle sammen sprunget ud af den sammen italienske tradition.

I Danmark kan man med sikkerhed sige, at der er blevet spillet dukketeater professionelt siden 1793. På det tidspunkt spillede man Mester Jakel i Dyrehaven nord for København – en tradition der siden har forsat, men som desværre er ved at forsvinde.

Mester Jakel er et rigtig folkeligt teater. Og hvis man kigger på de forskellige beslægtede teatertyper så har den lokale tilgang sat sine tydelige præg på forestillingerne. I Danmark bliver der i de traditionelle Mester Jakel forestillinger smadret en del lerpotter, og det har den simple forklaring, at det første danske Mester Jakel teater på Dyrehavsbakken lå ved siden af en pottemager. Så det er nærliggende at tro, at en form for bytte handel har fundet sted: en teaterbillet for en lerpotte.

Dukketeatret var langt op i tiden underholdning for voksne. Forestillingerne var grove, ofte samfundskritiske og brugte et sjofelt sprog. I perioder brugte man ligefrem dukketeatret og Mester Jakel som en slags ventil i samfundsdebatten, for dukkerne kunne sige ting, som man som menneske ikke turde sige om samfundets spidser.

I årene lige før – og især efter – første verdenskrig ændrede dukketeatret form, og blev mere og mere en form for børneunderholdning. Det skete blandt andet på grund af Alfreds Jakobsens modelteatre, som udkom i perioden. Modelteatret er et teater, hvor man opfører kendte stykker med papfigurer og klassiske scenerier i et teater der for eksempel forstiller Det Kongelige Teaters proscenium. Modelteatret er dog noget ældre. Nationalmuseet har teatre helt tilbage fra 1830’erne. Der udkom forestillingsark med eksempelvis Familie Journalen, som man samlede på. Bladet udgav også byggevejledninger mm. Modelteatret er den teaterform, som er blevet spillet i flest danske hjem helt frem til 1960’erne, hvor tv’et dukkede op som en konkurrent til teaterformen i hjemmet.

I 1960’erne og 1970’erne fik dukketeatret en ny opblomstring i Danmark, da Jytte Abildstrøm satte fokus på teaterform gennem sit dukketeater, som havde fokus på eventyr. Mange dukketeatre blev etableret i den perioden, men i 1980’erne blev interessen igen mindre.

I de seneste år har flere og flere teatre genfundet glæden ved dukke- og animationsteatret, som det nu hedder. Forestillingerne i dag er væsentligt mere æstetiske og man arbejder målrettet med at forny og forbedre dukkernes muligheder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Send en kommentar