Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

onsdag den 16. februar 2011

Omvisnings tanker


Er lige nu kommet hjem fra min omvisning i udstillingen "Teaterdukker - håndholdt sjæl" på Næstved Museum - skal indrømme at jeg var lidt bange for at der slet ikke ville komme nogen, for det er jo en mærkelig lille hobby. Men jeg blev overrasket da 48 børn og voksne stillede op.

Vi gik en stille tur rundt i udstillingen og jeg fortalte om løst og fast omkring dukkerne. Jeg viste Mester Jakel teatret frem - og dukkerne (de der er færdige). Og så gav jeg en lille improviseret fremvisning af Mester Jakel og Roselina.


Så hilste vi på Mester Jakels franske og engelske fætre, vi lukkede Frøken Habenguts kuffert op og viste hvordan den fungerede.


Bagefter gik vi til modelteater væggen og så på teatre fra 1920erne og 1930erne. Kassedamerne træk i opmærksomheden så den sagde vi også hel til. Og selvfølgelig så vi på skyggeteaterdukker og stangdukkerne fra Indonesien.


Børnene gik begyndelse af "Hvad fatter gør er altid det rigtige" - spillet af den lille fine gamle dame - og det blev også lige vist hvordan den dukke fungerede.

Til sidst så vi på trolddukken, som er lidt "uhyggelig" og "ulækker" - som børnene sagde.

Og så var det skattejagt tid!

Alt i alt synes jeg det var en hyggelig formiddag med dukker, børn og voksne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar