Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

onsdag den 12. oktober 2011

Der kommer dukker på bordet

Så er der efterhånden kommet dukker på bordet - dukkerne ligger klar og er gjort i stand efter halvanden måneds tid i en kuffert. De er rigtig fine, og man må sige at Mathias August Borg har gjort t fremragende stykke arbejde med dem.

Lige nu skal vi have lavet lidt praktisk på teatret - sat en ny rude i, trukket lidt ledninger og sat lidt lys på forestillingen. Så går prøverne i gang - for alvor. Men da forestillingen kun skal tilrettes og opøves er det næppe det store arbejde. Så der er masser af tid til at pudse detaljerne af. Det glæder jeg mig til.


Alt i forestillingen er hentet direkte fra HCA. Dukkerne er selvfølgelig personer fra hans eventyr, men alt har en direkte reference. Som ex. tændstikkerne, der er gennemgående i forestillingen. Og disse papirdukker, som spiller på toy teatret:


Det er reproduktioner Andersens egne papirklip. Så han kommer selv ind i teatret - som hans største ønske var. Dukketeatret er en kæmpe model af et Priors dukketeater - og det er så fedt at have fået noget ældgammelt dansk teater ind i forestillingen. Den er jo i sin tid skabt til at repræsenterer Danmark ved en international festival.


Der er rod på teatret, men vi skal nok nå at rydde op til premieren den 5. november.

Ses vi?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar