Der sidder en blå dukke på min hånd og vil være min ven. Den har lige som sat sig fast. Jeg har prøvet at ryste den af, men det går ikke. Den har hvisket mig i øret at den vil blive siddende der i to år ... hvis jeg er en god dreng, tilføjede den.
Dukken kan fortælle alle verdens historier, og det glæder jeg mig til at komme igang med. Lige nu er den ret optaget af kager, og vil gerne have at jeg fremskaffer en cupcake med frosting og bær på toppen. Det ved jeg ikke helt om jeg har tænkt mig at gøre. Det er som om den kan finde noget der er bedre, og gør den mere glad. Nogen ideer?
Faktisk synes jeg at den passer ret godt til mig. Vi er et pænt par!
Hvis den kommer med på søndag må den meget gerne tage nogle cupcakes med!
SvarSletdet er vist mere en teater rekvisit den taler om ... på et underligt sprog, der lyder som min stemme med en mærkelig dialekt.
SvarSlet