Man skal ikke lade sig slå ud af kendsgerninger! Det er dukkerne det bedste eksempel på!

torsdag den 16. februar 2012

Skyggeteatertanker


Som tidligere sagt/skrevet så elsker jeg dukketeater. Og især skyggeteater. Jeg har set nogle små skyggestykker og er altid fuldstændig opslugt af den utrolige teaterform som på en ganske særlig måde forener det 2D med 3D. Der er en enkelthed i skyggeteatret som jeg elsker og synes har evige muligheder. På uddannelsen arbejdede vi med skyggeteater sammen med Ida Tjalve - og hendes lazzie faire arbejdsform viste en masse muligheder, som jeg ikke selv har brugt. Lige nu sidder vi og arbejder med Hans og Grete. Jeg havde troet at skyggeteatret på en eller anden måde kunne komme ind i den forestilling, men det ser lidt svært ud nu - mest af praktiske begrænsninger og tidsplanen.

I min lille skyggeteaterkuffert er der heller ikke sket så meget på det seneste, men jeg skal ud og spille her i foråret, så der regner jeg med at få lagt et skyggeelement ind i forestillingen - det er en fornyelse af forestillingen "Tommelise" - som jeg har spillet on and off i to år.

I mens - og for at hylde skyggeteatret - så oploader jeg lige lidt billeder ... læg især mærke til baggrundende. Det er det jeg elsker ved skyggeteatret - alle de mange lag og elementer man kan ligge ind på en hvid flade.



1 kommentar:

  1. Spændende spændende spændende. Jeg ahr tildelt dig en blog award, som jeg håber du vil tage i mod og give videre.
    http://mariasuh.blogspot.com/2012/02/blog-award.html

    SvarSlet